Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. DIY magnetisk målsætningstavle

DIY magnetisk målsætningstavle

Lav dit eget fleksible og kreative overblik med magnetark (også kaldet magnetfolie) over f.eks. dine opgaver og målsætninger i hverdagen eller på jobbet. Du kan lave det præcis, som du har lyst til og brug for. 

Et magnetark er smart, fordi det er super felksibelt at bruge. Så længe du har en magnetisk flade at sætte det på, kan du have det med dig overalt. Du kan skrive på det med forskellige typer markers i flere forskellige farver, der kan købes enkeltsvis og i 10-pak. En anden mulighed er at lime et papirprint fast på din magnetfolie - så skal du vælge med selvklæb.

Vil du visualisere dit projekt endnu mere, kan du bruge vores ludo magneter. Så kan du nemt rykke rundt på de små magneter, alt efter hvor langt du er med opgaverne og dine mål.

Vi giver dig her nogle ideer til, hvordan du kan lave dit DIY magnetiske overblik: én hvor vi har tegnet selv og én med papirprint. Se videoen og læs afsnittene længere nede for mere inspiration. 

Tegn på magnetarket 

Du kan skrive på dit magnetark, så det passer til lige netop din idé og dit behov. Vælg et uden selvklæb til denne løsning. 

Der er to muligheder, hvis du selv vil skrive direkte på folien:

  1. Brug permanent markers, hvis det du skriver, ikke skal kunne viskes ud igen. Når du bruger disse markers undgår du også, at farven forsvinder, når du f.eks. flytter rundt på arket og ludo magneterne. 
  2. Du skal vælge whiteboard markers, hvis du vil kunne viske ud og tegne på ny igen og igen. så kan du bruge din magnetfolie til forskellige DIY projekter. Vær dog opmærksom på, at whiteboard markers kan efterlade en skygge, når de viskes ud.

På billederne herunder har vi brugt permanent markers til at få et overblik over det antal bøger, man gerne vil læse i år. Ludo magneten bruges til at vise, hvor langt man er kommet.

Brug permanent markers og ludo magneter på dit magnetark for at få et overblik over f.eks. dine læsemål

Du kan selvfølgelig også kombinere ved at bruge både permanent og whiteboard markers.

Lim et papirprint på 

Er det ikke lige dig at skrive i frihånd, har vi heldigvis en løsning. Her skal du vælge et magnetark med selvklæb. Det er magnetisk på den ene side og klistrer på den anden. Lav dit design på f.eks. computeren, print det ud på et stykke papir og sæt det fast på den side af magnetarket, der klistrer.

Det kræver en rolig hånd at sætte det lige på, men med lidt tålmodighed kan det sagtens give et flot resultat. Skulle der snige sig luftbobler ind under papiret, når du sætter det på, kan du glatte papiret ud, så de forsvinder. Husk at gøre det med det samme, så er det lettest at få dem væk. 

På billederne nedenfor har vi fået struktur på de huslige gøremål. Hver person har fået en farve, og dertil matchende ludo magnet, så man let kan se fordelingen af opgaver. Vi har også lavet to felter, der viser, om man mangler eller har klaret en opgave.

Du kan sætte et papirprint på dit magnetark med selvklæb og bruge ludo magneter på det

Herunder ser du de produkter, du skal bruge for at give dig i kast med DIY-projektet.

Relaterede produkter - DIY magnetisk målsætningstavle