Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Hvordan sidder polerne på en rund magnet?

Hvordan sidder polerne på en rund magnet?

Det kan være svært at finde ud af, hvordan polerne sidder på en kuglemagnet, da den er helt rund. Her kommer en lille guide til magnetisme for runde magneter.

Guide til at finde poler på en rund magnet

Den nemme måde til at finde poler på magneter er med et kompas. Det kan enten være et elektronisk kompas på mobilen (via en kompas app), med et gammeldags spejder kompas eller med et hjemmelavet kompas.

Nord-polen på magneten tiltrækkes af Syd på kompasset og omvendt. Og den logiske forklaring på dette er, at Nord på kompasset altid vil pege i samme retning som nord-polen på magneten peger i. Dvs. at pilen på kompasset peger i samme retning, som Nord-polen vender. Hvis du vender magneten med Nord-siden mod kompasset, vil Nord på kompasset vise dig Nords retning.

Det er fælles for alle typer magneter - ikke kun de runde.

Der er altså også to poler på en rund magnet, og de er delt på midten af kuglen, men:

Hvordan finder man midten på en kuglemagnet?

En metode der er genial for kuglemagneter specifikt, hvis du vil vide, hvor polerne deler sig på en magnet, det er at have 2 magneter - dvs. kuglemagneten og en anden magnet. For poler vil altid ensrette sig over for hinanden og sætte sig så perfekt som muligt i centrum af den anden magnet. Og på den måde kan du se, hvor polerne deler sig, fordi kuglemagneten placerer sig med Nord/Syd perfekt opad/nedad. Men hvis du har brug for at vide, hvordan polerne vender (Nord vs. Syd), skal du bruge et kompas. Eller du skal vide fra din anden magnet, hvilken pol der er på hvilken side.

Hvordan er polerne fordelt på runde magneter?

Kuglemagneterne er delt op med en lige stor nordside og sydside (eller plus og minus, som nogle kalder det). Men selve udfordringen kan ligge i, hvor denne "skillelinje" ligger. Og det kan man kun finde ud af ved at bruge en anden magnet. For du skal holde magneten og kompasset meget præcist for at kunne finde ud af, hvor polerne skiller - og derved hvor midten af magneten er i forhold til magnetisme.

Sådan sidder polerne på en kuglemagnet

Ofte er det nemmest at forklare ting med en tegning, så her viser vi en teknisk tegning for en kuglemagnet, hvor farverne symboliserer opdelingen af polerne.

Sådan ser en kuglemagnet ud i forhold til fordeling af poler

Her er nogle af vores kuglemagneter

Fun fact: Der er altid en syd- og en nordpol på alle magneter. Selv hvis du deler en magnet i 2 dele, vil de 2 nye magneter have hver deres nye nord- og sydpol. Dvs. hvis du tager en hammer og slår magneten hårdt, så står du med 2 (eller flere) nye dele. Og hver af disse nye dele har en nord- og en sydpol. Derfor kan du ikke bare dele en kuglemagnet på midten for at skille Nord fra Syd. For atomerne i magneten har alle sammen både en nord- og en sydpol. Og det er ikke fysisk muligt at dele et atom op, hvorfor tanken om en monopolar magnet er svær at tage fra teori til praksis.

Mere information om magneter

Vi får idéerne til de fleste af vores indlæg fra kunder. Dette med spørgsmål omkring polerne på runde magneter kommer fra en forretningstur, hvor jeg blev prikket på skulderen og spurgt, hvordan det egentlig hænger sammen med polerne på helt runde magneter.

Vi vil også gerne svare på dine magnetiske spørgsmål. Så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du stadig mangler svar på noget omkring kuglemagneter, eller hvis du synes, at der mangler et helt andet indlæg omkring magneter. Så skriver vi det gerne og ligger online i vores FAQ til glæde for dig og andre.