Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Magneter til messer

Magneter til messer

Husker du at bruge magneter til messer? Uanset om du er besøgende eller udstiller, så bør du bruge magneternes fantastiske egenskab til ophængning uden huller og bøvl. De fleste tænker nok navneskilte, når vi taler om messer. Og vi har naturligvis en masse magnetiske skilteholdere til den slags, så du undgår huller i tøjet eller at skulle gå rundt med en nøglesnor og et stort messeskilt om halsen. Men magneter kan også bruges til at hænge skilte og bannere op med. Her er nogle bestsellere til messer, og længere nede på siden kommer vi med tips og tricks til brug af magneter på messer.

Relaterede produkter - Magneter til messer

Tips til besøgende på messer

Som besøgende kender du nok det med, at du har taget det pæne tøj på for at gå på messe. Men så sker der én af 2 ting: 1) du får udleveret et stort navneskilt i en nøglesnor, som du skal have hængende rundt om halsen, eller 2) du får et navneskilt, der skal sættes fast med en nål på tøjet. Den slags behøver du ikke at bekymre dig om med et magnetisk navneskilt - det har selvklæb og ødelægger ikke dit tøj. Vi har endda en deluxe variant, der også kan gå gennem det tykke jakkesæt eller en skovmandsskjorte. Og som en bonus: du kan købe fra 1 stk.

Det kan også være, at du er på indkøbsmesse og skal slæbe rundt på din taske eller goodiebags, som du har fået rundt på de forskellige messestande. Men for at du ikke skal sætte din taske på gulvet, så overvej at have en magnetkrog med i tasken, så du kan hænge tasken under bordet eller på stolen, når du sidder til møde. Det kræver nemlig blot en lille stålkant, og så har du hænderne fri (og en ren taske).

Udstiller tips til messer

Som udstiller er du underlagt en masse forskellige regler - men først og fremmest at du ikke må ridse eller ødelægge noget. Det er ellers fristende at gå igang med tape for at hænge bannere og tilbudsskilte op. Men har du overvejet magneter?

Ofte har du jo en messevæg eller måske nogle roll ups med, og her kan du med fordel bruge gummimagneter på hver side af væggen eller banneret. Men også på skranken, reolerne m.v. Det kræver kun, at der er en max. afstand på 1 cm. for at lave en løsning, der ikke kræver så stærke magneter, at kunderne sidder fast i dem (!) - får fanget en taskestrop, en ørering eller noget andet metal.

Det kan også være, at messestanden er bygget op med metalstænger (ikke alu), så du har lange stænger til at hænge noget op på med magneter.

Eller hvad med gamle roll ups? Spar købet af en ny og genbrug gamle men modificer dem med nye tilbud og fængende tekster ved at hænge noget op med magneter udenpå det gamle banner. Det er meget billigere med magneter end at købe en ny roll up, og genbrug er ofte en rigtig god ting.

Det kan også være, at du har stillet en fin skranke op, hvor du har kasseapperat og computer stående, eller måske har du nogle bllige borde stående, hvor du vil dække bordbenene og få det til at se mere ekslusivt ud med papir eller bannere, hvor dit logo står på, eller hvor du kan skilte med tilbud på en flot måde. Og også her er magneter fantastiske - enten på hver sin side af en reolvæg, skrankeside eller rundt om bordbenene men to magneter, der fanger hinanden rundt om papir eller stofbanner.

Og hvorfor så gummimagneter? Fordi de findes i rigtig mange farver, så du kan matche med bannerbaggrund, logo eller lignende, men også fordi de ikke glider så let som en rå magnet, så du oplever at få bedre bæreevne med gummimagneterne, når magneterne skal hænge "frit" mod hinanden, eller hvis overfladen er glat.