Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Magneter til bilen

Magneter til bilen

De fleste biler er magnetiske, og hvis din bil ikke er lavet af aluminium, har vi rigtig mange hacks til at gøre bilturen nemmere. Især hvis du skal på bilferie eller på en tur tværs gennem landet. Men vi har også et par tips til alu-bilerne, hvor magneterne skal virke gennem ruden og derfor ikke kræver magnetisk metal for at virke.

Magnetisk forrudedækken

Vidste du, at du kan bruge magneter til dit frontrudedækken? Dvs. du kan udskifte sugekopper og elastikker med magneter i stedet, som giver en mere fleksibel og holdbar løsning, da de ikke knækker eller bliver møre. Så i stedet for at købe ny sugekop til dit forrudedækken eller at skulle igang med at sy nye elastikker i, så kan du nemmere og ret billigt bruge magneter i stedet.

Hvis din bil er magnetisk, kan du sætte dit solcover fast mod karosseriet langs forruden. Dette kan gøres både indvendigt og udvendigt, alt efter om du har et termocover til bilen eller et forrudedækken til indersiden af bilruden. Eller hvis du ikke er heldig at eje en rigtig solafskærmning, så kan det laves af et lagen el.lign.

Og hvis din bil er lavet af aluminium, kan du sætte en magnet på hver side af forruden i hver side af dit forrudedækken, da magnetisme fint går igennem glas - du skal bare vælge den rette styrke magnet. Og disse vil være et godt bud på en løsning med magneter, der skal virke gennem bilruden: 22x11 mm. gummimagneter.

Vi anbefaler for det meste gummimagneter til ruder, da de er blidere mod glas i forhold til slag og ridser. Det er også muligt at bruge rå magneter, men kontakt os lige inden køb af andre magneter end gummimagneterne, så vi kan guide dig til rette styrke og størrelse.

Relaterede produkter - Magneter til bilen

Men magneter kan meget mere end at hjælpe på en parkeret bil. Du kan også gøre køreturen mere behagelig med magnetløsninger. Det kræver dog en magnetisk bil at bruge disse hacks.

Gør bilturen nemmere med magneter

Hæng solbrillerne i førersiden

Slut med at lede efter solbrillerne i handskerummet under kørsel - det ikke kun besværligt men også farligt. Sæt i stedet en krogmagnet på karosseriet ved ruden, så du har nem adgang til brillerne, så snart solen titter frem, ligesom du har et sted at placere dem nemt, hvis det bliver overskyet.

Vi har brugt en Ø20 mm. krogmagnet med gummihætte på.

Hæng solbrillerne op i førersiden med krogmagnet

Husk førstehjælpskassen

Hvis uheldet er ude, og I skal have fat i førstehjælpskassen, så sørg for, at den er nemt tilgængelig. Du finder magnetiske steder flere vegne i bilen, end du nok lige havde regnet med. Her har vi fundet en metalstang i bilsæddet fra bagagerummet. Og vi har sat en gummimagnet indeni kassen, så der ikke skulle limes eller noget. Det er i øvrigt et smart tip til alle steder, hvor man bør have en førstehjælpskasse let tilgængeligt. Hvis man lægger en magnet ind i kassen, så kan den hænges nemt op på lagerreolen, på køleskabet, på en nedfaldsstamme el.lign. Her kan vi nøjes med en 16x11 mm. gummimagnet, fordi det er en let kasse, der vejer under 300 gram. Men husk at plastikæsken skaber afstand, hvilket kræver ekstra magnetisme. Og hvis den skal bruges i bilen, skal der også tages højde for bump på vejen. Så ved ophængning i hus og på lager, er en god tommelfingerregel x6 i styrke, mens der skal bruges x10 i bilen. Vejer din kasse 300 gram, skal du derfor bruge min. 3 kg. i bæreevne til førstehjælpskassen i bilen, hvis den skal blive hængende.

OBS! Dette trick virker kun for flade plastkasser - hvis der er fødder, riller el.lign. på kassen, der skaber ekstra afstand, skal du nok lige tage fat i vores kundeservice før køb og gerne sende os et foto og nogle mål.

Hav førstehjælpskassen hængende et sted, hvor den er nem at få fat på, hvis uheldet er ude på bilturen

Få plads til affaldsposen

Det er ikke kønt og nemt med affaldsposer og brækposer til bilturen, men det er ofte nødvendigt at have i nærheden. Så tag f.eks. en krogmagnet og hæng den på karosseriet, hvis din bil altså er magnetisk. Alternativt kan du hænge den rundt om stængerne på nakkestøtten ved hjælp af 2 magneter, men så hænger den "midt i det hele", og hvis bilturen er lang, kan det være rart at have posen gemt lidt af vejen men stadig i nærheden.

Nem adgang til skraldepose på bilturen - brug en magnetkrog

Disse hacks er naturligvis blot forslag - man kan lave virkelig mange sjove og smarte magnetløsninger i bilen, som gør det lettere for dig, men som samtidig er pænt. Og vi hører gerne fra dig, hvis du har fundet på noget genialt, som du har lyst til at dele med os.