Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Magneter i legetøj

Magneter i legetøj

Magneter til legetøj og spil er en genial idé, fordi man kan bruge magnetisme til mange finurligheder. Det er dog vigtigt at understrege, at der er strikse regler, når man bruger magneter: du skal altid oplyse om brugen af magneter og evt. farer ved magnetisme, og hvis du laver produkter til børn med magneter, skal man ikke kunne pille delene fra hinanden, så et barn vil kunne fat i magneten, grundet kvælningsfare. Der er ikke helt samme regler, når man laver produkter til voksne, men kontakt altid først Sikkerhedsstyrelsen, før du udvikler legetøj eller spil med magneter i for at få en sikkerhedsgodkendelse.

Magneter i legetøj

Et eksempel på brug af magneter i legetøj er Brio tog, der kobles sammen med kuglemagneter. Magnetismen bruges til at styre, hvilke vogne der kan (og hvilken vej de skal) kobles sammen ved at have forskellige poler udad. Nord mod nord eller syd mod syd vil frastøde, imens modsatte poler vil tiltrækkes.

Der er også labyrinter med en magnetisk pind, hvor man skal guide en metalkugle hen forskellige steder, som er blevet en stor ting som læringslegetøj i børnehaver. Når man bruger magneter sammen med metal, behøver man ikke tænke på pol-retningen på magneten, da den vil opføre sig "monopolart" (dvs. tiltrækkende fra alle sider) mod metallet.

Ved at bruge magneter, kan du styre flere ting: hvordan legetøjet skal kunne samles, om man skal kunne sammensætte ting eller om de skal frastødes, og du kan lave mange forskellige lege og gåder med samme legetøj blot ved at skifte mellem de forskellige poler.

Magneter er en nem måde at samle ting på og skille ad igen. Børn kan nemmere skille legetøj ad og samle det igen med magneter i forhold til at skulle klikke eller skrue ting sammen.

Bestsellers til både spil og legetøj finder du herunder - det må gerne være stærke magneter uden at være alt for stærke, så man undgår klemmelus og vilde kollisioner. Og lidt længere nede kommer vi ind på brug af magneter, når du laver brætspil o.lign. Kontakt os altid gerne for rådgivning til dit projekt.

Relaterede produkter - Magneter i legetøj

Magneter i brætspil

Måske kender du Myretuen, Magic Tower, Klask eller Kluster. Alle sammen geniale spil med magnetisme, hvor brugen af magneter gør spillet ekstra sjovt.

Myretuen bruger magneter mod magneter med skiftende poler, der bestemmer, om du får lov til at bygge din myretue højere eller ej. Samme pol frastøder, og modsat pol tiltrækker.

Magic Tower bruger magnet mod metal. Så du kan kun finde nøglen ved at ramme det rette felt med din magnetiske brik, så du kan vinde over troldmanden og befri prinsessen i det høje tårn. Magnetismen bruges derfor kun til at finde det rette hule felt med nøglen - på alle de andre felter, hvor nøglen ikke er gemt, har magnetismen ingen funktion.

Klask bruger magnet mod magnet. Men du vil i princippet også kunne bruge metalfigurer til dit Klask spil. Det fungerer ved at man bevæger sin magnet under bordet, så modstanderen ikke kan forudse dit træk, og så kan du spille med "bolden" i forskellige retninger. Hvis du er rigtig god, kan du komme til at spille ret godt. Men det er også sjovt at spille som nybegynder, fordi man skal lære magnetismen at kende for at kunne skyde godt i spillet, og det kan give nogle vilde og sjove udfald.

Kluster er et af de nyere brætspil, der bruger magneter. Man lægger en snor i et lukket løb, og så skiftes man til at placere brikkerne. Tricket er, at brikkerne er magnetiske, og hvis de sætter sig sammen, skal man tage dem op på hånden. Den første til at komme af med sine brikker har vundet. Simpelt og sjovt.

Magneter i andet legetøj

Geomag er jo efterhånden dét, man må kalde for en ægte klassiker. Det er et byggesæt, hvor stænger, plader osv. bliver sat sammen med kuglemagneter. Det er elegant og giver en kæmpe frihed, at man kan dreje og rotere magneterne frit.

Idéen med Geomag kan naturligvis køres op i en større model. Det har folkene i Panelcraft gang i med deres Kickstarter projekt, hvor de laver byggesæt store nok til, at børn faktisk kan være inde i dem. Måske har du mod på at lave din egen version af et magnetisk byggesæt?

Bamser er også en god klassiker, og hvorfor ikke gøre dem magnetiske, så de kan hænge på køleskabet eller på bilen? Eller som på et andet Kickstarter projekt med "mix & match" bamser. Så kan børnene frit bytte rundt på bamse-lemmerne til stor morskab for børn og voksne.

Magneter i figurstrategi og rollespil

Store figur strategispil som f.eks. Warhammer er en sand magnetdrøm. Der ligger mange timers arbejde i at male alle udstyrspakkerne og sætte dem sammen, så hvorfor ikke lave dem magnetiske og lette spillets gang? En meget udbredt teknik er at sætte magneter på f.eks. armene og på kroppen, så er det lettere at skifte armen ud, hvis man f.eks. skal bruge en anden arm med et andet våben, en anden uniform eller noget i den dur. Spiller man et spil, hvor våben og udstyr er løst, og hvor der (som på Warhammer figurerne) er plads til bitte små magneter, så vil montering af magneterne gøre det legende let at skifte mellem de forskellige ting.

Hæren til sådan et rollespil kan bestå af rigtig mange dele. Så også under transporten kan magneterne hjælpe: placer små magneter i basen af figuren og læg en jernplade i bunden af din transportkasse til strategifigurerne. På den måde står de sikkert og roder ikke rundt mellem hinanden.

Vi kan anbefale denne 2x1 mm. magnet til Warhammer figurer.

De små magneter i basen kan også bruges, hvis man lægger jernplader ind i det terræn man bygger til at spille på. så bliver der ikke totalt kaos, hvis der er nogen der kommer til at rykke til bordet, fordi figurerne nu står mere fast.

Rejsespil

Det er nok de færreste, som tænker over det, men rejsespil er ofte lavet med magneter. Små klassiske rejsespil som skak, dam, backgammon, ludo osv. findes alle i magnetiske udgaver, der er beregnet til at spille på bagsædet i en bil, på en togtur, sejltur eller flyrejse. Magneterne sørger for, at brikkerne bliver siddende. Men vidste du, at det sidste nye er at bruge rejsespil på køleskabslågen? Det kræver blot, at du har et køleskab med en magnetisk front (ikke alumninium). Og så kan spillet også bruges i hverdagen, samtidig med at køleskabet får en lidt mere hyggelig funktion. eller andre former for rejser. Dette kan man så udvide lidt og f.eks. bruge sit rejsespil på køleskabslågen. Eller den simple version: brug noget dividertape til at tegne "banen" op med og sæt små magneter på undersiden af Ludo-brikker eller skakbrikker.

Det blev lidt længere end planlagt, dette indlæg, men vi har bare så meget på hjerte. Og vi vil meget gerne inspirere dig til at bruge flere magneter i hverdagen. Også til spil og legetøj - på den nemme og forsvarlige måde men samtidig mest geniale måde. Så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis vi kan hjælpe dig med magneter til dit projekt.