Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside

Hvad er SmCo magneter?

Vi får ofte spørgsmål om de forskellige magnettyper, så her er en kort forklaring på, hvad SmCo magneter er.

Hvad er SmCo magneter lavet af?

SmCo magneter er lavet af metallerne Samarium og Kobolt. De er utroligt stærke og kan klare varmegrader op til 350°C samt ekstreme kuldegrader (den mest præcise beskrivelse i forhold til kulde er et par grader Kelvin over det absolutte nulpunkt).

Hvor stærke er SmCo magneter?

Denne magnettype er stærke, faktisk lige så stærke som neodym magneter. Så fordelen ved SmCo magneter skal findes i deres temperatur-tolerance, der er højere end almindelige neodymmagneter, samt at de er tæt på rustfri grundet sammensætningen af materialet.

Fordele og ulemper ved SmCo

Der kan være flere grunde til at vælge SmCo frem for neodymium eller ferrit.

SmCo vs. neodymium (NdFeB): Magnetismen er meget sammenlignelig, men med SmCo får du en magnet, der tåler både højere og lavere temperaturer. Derudover er den mere rust-resistent. Og du vil derfor kunne bruge en SmCo magnet udendørs, i opsætninger med høj varmepåvirkning (svejsning og arbejde med ovne) samt til mange andre industrielle formål. Dog er SmCo en smule mere skrøbelig over for slag og pres end NdFeB. Og så er de meget dyrere end neodymium.

SmCo vs. ferrit: SmCo er meget stærkere end ferrit (nemt 10 gange stærkere eller mere afhængigt af størrelsen), og så tåler SmCo magneterne ca. 100°C mere end ferritmagneter. Du vil kunne bruge begge magneter udendørs og ved svingende temperaturpåvirkning. Dog vil en SmCo være mere skrøbelig over for slag og pres end ferrit, da en ferritmagnet bedre kan bruges trods skader som f.eks. at en flig er faldet af, eller den er knækket. Og så er de voldsomt meget dyrere end ferrit.

Hvorfor er de så dyre? Det er ret simpelt: de består bl.a. af kobolt, der er et meget kostbart materiale.

Du skal derfor opveje fordele og ulemper ved de forskellige magnettyper, når du skal finde ud af, om SmCo er den rette magnettype til dit projekt - især grundet den meget store prisforskel i forhold til andre magnettyper.

Derfor bruger man ofte SmCo magneterne til meget særlige formål, primært inden for industrien eller videnskaben.

Skal vi hjælpe dig med dit projekt?

Vi vil meget gerne guide dig til valg af magnettype. Så lad os endelig høre fra dig med en projektbeskrivelse, og så vender vi hurtigt tilbage med råd og vejledning til valg af magnettype og evt. også størrelse og styrke.