Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Kan man fjerne metal fra mad med magneter?

Kan man fjerne metal fra mad med magneter?

Vi har været rådgiver på flere projekter omkring metal i fødevarer, og her deler vi ud af vores erfaringer fra de forskellige projekter.

Dette er et af de længere indlæg, men det er til gengæld proppet med magnetviden, og der er også en video længere nede, som viser, hvordan vi spotter metal i mad / slik.

Hvis du arbejder med metal i fødevarer skal vi gøre opmærksom på, at du ikke kan læse brudstykker af nedenstående for hurtigt at konkludere noget - det er vigtigt, at du læser hele indlægget, da vi undervejs kommer med både udfordringer og konklusioner. Og delkonklusionerne kan ikke stå alene.

Et vigtigt sted at starte er med følgende spørgsmål:

Er der metaller i mad?

Fødevareindustrien er underlagt strenge regler omkring sporing af metaller i mad. Fødevarestyrelsen overvåger producenterne, men derudover gør producenterne også meget for at undgå forekomsten af metal i mad. I dette indlæg kommer vi derfor både ind på, hvordan man sporer metal i mad og slik, men også de forskellige processer fødevarer skal igennem for at spore metal. Du kan derfor både blive klogere som forbruger på, hvordan processen er, men også som fødevareproducent på, hvad du kan gøre med magneter for at optimere processen med at spotte, hvorfra et stykke metal stammer, så du hurtigt kan fikse den maskine, der skal eftergås for slid.

Men for lige at fjerne enhver tvivl hos forbrugere: du skal som udgangspunkt ikke være nervøs for metaller i mad. Og du kan læse meget mere om her, hvorfor.

Metal i morgenmad

Vi blev tilbage i 2018 kontaktet af en større dansk avis, som ville lave en artikel omkring metal i morgenmad. Der var lagt op til det helt store, og de havde købt adskillige pakker af cornflakes o.lign., som vi skulle teste for spor af metal eller metalrester.

De var ret overbeviste om, at der var masser af metal i dansk morgenmad.

Så vi gik igang med nogle af vores største magneter, og al mad blev gennemtestet og hakket i småstykker for at sikre, at vi ikke overså selv det mindste stykke metal.

Men vi fandt altså ikke noget. Der var ingen reaktion og ingen metalspåner at finde efterfølgende. Dvs. vi kunne ikke spotte den mindste reaktion eller finde nogen form for metaldele.

Det var ikke det resultat, journalisterne havde håbet på. Desværre! Vi synes ellers, at nyheden om "ingen metal i dansk morgenmad" var mindst lige så god som at have fundet metal i maden, for det var jo en god nyhed. Men den slags gode nyheder sælger ikke lige så mange aviser som en skandalehistorie... Så avisen droppede helt historien om, at morgenmad skulle være magnetisk og fyldt med metalaffald.

Metal i korn

I al produktion med maskiner kan der være metalrester, fordi der er et slid på maskinerne over årene, som er uundgåeligt. Det samme gælder for korn. Vi blev derfor kontaktet omkring ombygning af en slidske, der skulle transportere kornet henover magneter, så evt. metalspåner kunne sorteres fra (dvs. fanges af magneterne).

Løsningen blev bygget op med en slidske i 2 dele: først en bred del, der blev lavet i tragtform (som et Y), hvor det var nemt at hælde kornet igennem i større mængder uden spild. Derefter et mellemrum, hvor vi placerede 3 store 60x30x15 mm. powermagneter. Og til sidst den sidste del af slidsken, der fungerede som en slags landingsbane for kornet, når det var hoppet over magneterne, hvor det blev samlet i et kar før sidste bearbejdning.

Efterfølgelgende test i metaldetektor viste, at magneterne virkede, for der var intet at spore, og kontruktionen virkede derfor helt efter hensigten. Men ikke nok med det: fordi magneter først begynder at miste magnetismen målbart efter ca. 80 år og mærkbart efter ca. 100 år, så er det en simpel kontruktion, der virker uden strøm, og som kun skal tilses ved simpel inspektion for at holde øje med evt. metal. Helt anderledes end store maskiner, der er afhængige af en masse faktorer, der skal samspille undervejs og tilses løbende af en teknisk medarbejder. Her er magneter anderledes simple og "samarbejdsvillige" - og formentlig overlever deres funktion samtlige andre dele i kontruktionen med mange år.

Vi kan desværre ikke vise billeder af slidsken. Men hvis du har brug for hjælp til at bygge en lignende model, sender vi dig gerne tegninger til en lignende løsning.

Metal i chokolade og slik

Sidste opgave kræver lidt mere forklaring, for magneterne kan sagtens få metallet til at "reagere", men det er ikke lige så simpelt som med kornet og morgenmadsprodukterne.

Selve opgaven lød på at sortere stykker af slik ud fra produktionen, som havde fået metalspåner i sig under produktionen. Virksomhedens problem var (som i casen med korn), at der kan forekomme slid og metaltræthed i maskineriet. Det kan medføre, at der under produktionen kan komme metalspåner i produkterne.

Vi har naturligvis lavet en video, som du kan se længere nede på siden.

Men lad os starte med de magneter, vi testede med:

Relaterede produkter - Kan man fjerne metal fra mad med magneter?

Indledende test

For at finde ud af, hvad der virkede, startede vi med at tage Ø75 krogmagneten: den er nem at holde på, fordi man kan stikke en finger igennem krogen og have fuld kontrol over krogmagneten i hånden.

Dernæst var vi nødt til at plante et stykke metal i et par stykker slik og chokolade for at se, hvordan det reagerede, før vi kunne teste på større mængder. Det gjorde vi ved at brække et stykke chokolade over og samle det rundt om en metalsplint og ved at skære et lille hul i et stykke slik, hvor vi kunne lægge et lille stykke metal ned.

Magneterne har et stort magnetfelt og kan få magnetisk metal til at reagere nemt på en afstand på op til 10 cm. (jo tættere, desto større reaktion - men det begynder at danse ved ca. 10 cm. afstand). Og det gør ingen forskel at sætte plastik eller en træbakke imellem - magnetfeltet går igennem alt. Dvs. vi kunne sagtens køre testen ved at lægge slikket og chokoladen på en bakke med magneten under bakken for at lave testen.

Udfordringer undervejs

Første udfordring var at lave et setup, hvor man kan køre større mængder igennem. Det bliver ikke en god løsning, hvis man skal tømme en hel pakke med små chokoladelinser og gennemgå hver eneste linse fra pakken. Det skal helst kunne gøres ved at kunne hælde en hel pose ud i en æske eller på en bakke, hvor man i løbet af max. 1 minut kan spotte den del, der fik metaldetektoren til at sortere posen fra i produktionen.

Så imens metaldetektoren kan spotte de få poser guf, der er behov for at kassere, så kan fejlsøgning og analysen af produkterne efterfølgende indsnævre og præcisere i hvilken del af den samlede produktion, hvor problemet med metalspåner opstår. Men selv om magneter og metal er et match made in heaven, så var det ikke lige til at få romkuglen og chokolade-nødderne med magnetspåner i til at trille nemt imod magneten. Vi kunne sagtens se, hvilken romkugle der indeholdt en metalspåne (den vibrerede en smule i nærheden af magneten, men vi kunne ikke få den til at rulle og sidde fast på magneten, hvilket kunden var uforstående (og skuffet) over for.

Så konklusionen var desværre, at selv om store, stærke magneter er vidunderlige og smarte til rigtig mange ting, så er de ikke en tryllestav, der på magisk vis kan alting; f.eks. at få en chokoladenød eller romkugle til at trille.

Men vi gav ikke op...

Hvorfor magneterne ikke virkede som ønsket

Konklusionen kan ikke stå helt alene, for vi vil gerne forklare "hvorfor":

Lad os sige, at romkuglen vejer 10 gram og har en diameter på 2 cm. Metalsplinten vejer måske 0,01 gram og har en størrelse på 2 mm. Selv om vi bruger vores stærkeste magnet, skal den lille metalsplint trække et læs, der er 100 gange tungere end sig selv, samtidig med at metalsplinten godt nok er magnetisk, men den er ikke en magnet i sig selv. En magnet med en styrke på 130 kg. kan få metalsplinten til at danse, men den får ikke romkuglen til at trille. Og det samme resultat opnås med en opsætning med 4 stk. 60x30x15 mm. magneter, som har en samlet styrke på over 220 kg.: metalsplinten tiltrækkes det kraftige magnetfelt, men det er kun splinten som "danser" indeni romkuglen.

For sammenligningens skyld: forestil dig at trække en campingvogn efter en bil. Lidt mere billedligt: en fin ny campingvogn med en vægt på 1100 kg., trukket bag en stor fin BMW X7 med 335 hestekræfter. Det går fint, da størrelsesforhold og hestekræfter står i balance over for hinanden. Så fjerner du så campingvognen fra krogen og sætter den i stedet fast med en sugekop og et sjippetov fra en legetøjsbutik. Det er ikke svært at konkludere, at man ikke kommer langt med denne opsætning, selv om både bil og campingvogn er helt i top.

I vores tilfælde kan man sige at magneten er kraftig nok, og metalstumpen er fint magnetisk, men den kan bare på ingen måde trække nok til at hive en vægt der er 100 gange større end sin egne vægt.

Magneter kan ufatteligt meget, men de kan desværre ikke alt. Så derfor skulle der lidt modificering til ved f.eks. at skære det større slik i mindre stykker... hvilket ikke var et problem, for det skulle jo alligevel undersøges for at finde ud af, i hvilket lag metallet befandt sig.

Og vi gav som sagt ikke op

Som med så meget andet, skal man bare være vedholden. Se vores video her og hvordan vi lykkedes med projektet:

PS! Typen af slik og visse ingredienser er ændret for at beskytte virksomhedernes identitet.

Hvordan spottes metal i mad?

At vi ikke kunne få den nemme reaktion med magneter, som vi havde håbet på fra start, det betyder ikke, at man som forbruger skal være nervøs for metal i mad og slik. For alle fødevareproducenter er underlagt strenge krav omkring fødevaresikkerhed, herunder metaldetektion. Og det betyder, at evt. metaldele spottes af deres metaldetektorer. Men når en pakke eller pose frasorteres pga. udslag fra detektoren, så er der en vigtig opgave i at finde ud af disse ting:

  • Hvilke metaldele er der tale om
  • Hvor i produktionen stammer de fra
  • Hvordan sikres maskinen herefter for at undgå mere metal i maden

Så du skal ikke være nervøs som forbruger for at sætte tænderne i en bøf eller et stykke chokolade med metal. Det ER blevet sorteret fra i det store metaldetektor-setup.

Kan man konkludere noget?

Denne artikel handler alene om at kunne spotte metaldelene og efterfølgende finde ud af, hvor i produktionen metallet stammer fra, fordi der i fødevareproduktion er flere maskiner og steps undervejs, hvor metallet kan stamme fra. I slikproduktion kan det være et stykke slik, der består af f.eks. lakrids og vingummi eller skum og chokolade. Og så er det vigtigt at finde præcis det stykke slik med metal i og se, hvilken del metallet sidder i. For hvis man ikke kan se, hvor i processen det kan være sket, så kan det være mange maskiner, der skal tilses. Og det er en meget fordyrende proces. Så derfor kan magneter være en rigtig god del af den efterfølgende analyse af metal i madvarer. Men som du kan læse ovenfor, er det ikke så simpelt, da det kræver, at man rent faktisk kan få den lille metaldel til at flytte så meget på sig, at man nemt kan spotte det stykke slik el.lign., hvor metallet har sat sig fast. Og det kræver et større setup med meget stærke magneter, som du kan se i videoen.

Så konklusionen er, at det kan lade sig gøre, men magneter er ikke magiske, så projektet skal hjælpes lidt på vej med små modifikationer.