• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil inden kl. 14:00 for dag-til-dag levering

Magneter til knivholder

Hvis du ikke har set vores video om at lave en magnetiske knivskinne, bør du starte der først, da den giver en god forklaring på, hvorfor man ikke kan bruge alle magneter til en knivskinne.

Vælg magneter til knivholder

Der er heldigvis mange muligheder, når du skal vælge magneter til din egen knivholder. Men først skal du beslutte dig for, om du ønsker direkte kontakt mellem knive og magneter, eller om du skal bygge knivholderen op af noget, der skaber et mellemrum og derved kræver meget stærkere magneter. 

For at lette det en smule for dig, kan du her se vores beregninger af de mest populære magnetstyrker, hvor du får info om styrke ved direkte kontakt og ved et mellemrum på henholdsvis 2 og 5 mm. mellem magnet og kniv (f.eks. skabt af et stykke træ eller en flise, som magneterne skal skjules bag).

Valg af magnetform

Du kan bruge både runde og firkantede magneter til din knivmagnet. Så det kommer an på dit design, hvad der bedst egner sig. Uanset magnetform vil knivene altid tiltrækkes det stærkeste sted, som er magnetens midte. 

Skal magneterne skjules bag noget, kan du bruge et kopbor (hulsav) til små lommer til skivemagneter, og du kan fræse en lang rille med f.eks. et fræsejern til firkantede magneter. 

Mellemrum mellem magneterne undervejs

Det kan være en god idé at sætte én magnet fast ad gangen, når du laver en magnetskinne af f.eks. træ. Magneterne er så stærke, at de gerne vil tiltrækkes hinandens magnetfelt; det er voldsomme kræfter, og man skal ikke ønske at få en hånd eller finger imellem to magneter, der klasker sammen mod hinanden. 

Kopbor: 
Når du bruger et kopbor til at lave runde lommer med (til skivemagneter), skaber du automatisk afstand mellem magneterne, så de ikke har "fri adgang" til hinandens magnetfelt, hvilket gør det nemmere for dig at arbejde med magneterne hurtigt efter hinanden. Du kan nemt sætte magneterne fast med en klat lim, en skruetvinge eller noget andet, der holder magneten på plads, imens du er i gang med dit DIY projekt.

Fræsejern:
Når du fræser en rille i et stykke træ el.lign. (til blokmagneter), opstår der "fri adgang" mellem magneterne. Det kan derfor være en rigtig god idé at lægge nogle afstandsstykker mellem magneterne, indtil de er fikseret (f.eks. med lim), så de ikke kan klaske sammen med høj fart - det går de i stykker af, og det er frustrerende at skulle starte forfra, når nu man er i gang. Det er derfor ofte nødvendigt at beregne mere tid til at lave en knivskinne, hvor der fræses en rille til magneterne.

Uanset hvad du vælger, så er det et spørgsmål om din adgang til det rette værktøj, og så naturligvis har det meget at sige, om du er tålmodig nok til at lave en åben rille, eller om du overhoved kan betjene et kopbor.

Vigtig info om knivmagneter - før du går i gang

En vigtig ting, når du planlægger at lave en knivmagnet, det er, at dine knive har skafter (håndtag), du skal kunne gribe fat om, når du skal tage knivene ned fra magneten eller knivskinnen, så det kræver lidt afstand mellem væg og kniv. 

Du kan derfor ikke bare tage en flad magnet og lime op på køkkenvæggen, for du skal huske at beregne den afstand, du har brug for, for at du kan tage godt fat i knivskaftet, og så knivbladet ikke sidder i en bue grundet tykkere skaft end magnet. 

Beregning af styrkebehov

Vi har rigtig mange beregninger af styrketab på vores andre sider, men her vil vi vise, hvor tung en kniv, magneterne kan bære, når de har: 

  • direkte kontakt
  • afstand på 2 mm., og
  • afstand på 5 mm.

til kniven, der skal hænge. For man kan ikke nøjes med at kigge på styrketab, da vægten på kniven samtidig har en del at sige for, hvilken styrke man skal gå efter. Det er derfor, at der trods direkte kontakt er behøv for en større styrke til kniven, hvis den er tung (som f.eks. en kokkekniv ofte er).

Her er nogle beregninger, du kan bruge praktisk til dit knivprojekt: 

Opr. styrke 3,0 kg.:
Direkte: 750 g.
2 mm.: 225 g.
5 mm.: 60 g.

Opr. styrke 3,5 kg.: 
Direkte: 875 g.
2 mm.: 263 g.
5 mm.: 70 g.

Opr. styrke 4,0 kg.:
Direkte: 1,00 kg.
2 mm.: 300 g.
5 mm.: 80 g.

Opr. styrke 4,5 kg.: 
Direkte: 1,13 kg.
2 mm.: 338 g.
5 mm.: 90 g.

Opr. styrke 5,0 kg.: 
Direkte: 1,25 kg.
2 mm.: 375 g.
5 mm.: 100 g.

Opr. styrke 5,5 kg.: 
Direkte: 1,38 kg.
2 mm.: 413 g.
5 mm.: 110 g.

Opr. styrke 6,0 kg.: 
Direkte: 1,50 kg.
2 mm.: 450 g.
5 mm.: 120 g.

Opr. styrke 10 kg.: 
Direkte: 2,50 kg.
2 mm.: 750 g.
5 mm.: 200 g.

Opr. styrke 15 kg.: 
Direkte: 3,75 kg.
2 mm.: 1,13 kg.
5 mm.: 300 g.

Opr. styrke 20 kg.: 
Direkte: 5,00 kg.
2 mm.: 1,50 kg.
5 mm.: 400 g.

Opr. styrke 25 kg.: 
Direkte: 6,25 kg.
2 mm.: 1,88 kg.
5 mm.: 500 g.

Opr. styrke 30 kg.: 
Direkte: 7,50 kg.
2 mm.: 2,25 kg.
5 mm.: 600 g.

 

>> SE ALLE POWERMAGNETER STYRKEOPDELT HER <<

 

Stadig ikke helt sikker på styrkevalg?

Vi lever af at give god rådgivning til vores kunder, og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ikke har mod på at regne dig frem til, hvilke magneter du skal bruge, eller hvis du har andre spørgsmål til magneter til knivholdere, som du ikke fik besvaret i dette indlæg. Vi sidder klar til at chatte med dig eller tale med dig i telefonen på alle hverdage i åbningstiden. Vores tlf.nr. er 71993612. Chatten finder du nede i højre hjørne. Og så kan du naturligvis også sende os en e-mail.