• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Servicevilkår

Handelsbetingelser hos Magnetz.dk

Du skal være fyldt 18 år for at handle på Magnetz.dk - er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.

Det er nemt at handle hos Magnetz.dk. Hvis du har travlt, er her den korte version af handelsbetingelserne:

Du lægger varer i indkøbskurven, vælger fragtmetode, giver os dit navn og adresse samt evt. faktureringsinfo, du betaler for varerne med dit betalingskort, og så sender vi dem til dig hurtigt og forsvarligt.

Vi giver privatkunder 30 dages fortrydelsesret og erhvervskunder 14 dages fortrydelsesret, og vi giver ikke dine oplysninger videre til andre. Vær opmærksom på, at der i det hele gælder særlige vilkår for erhvervskunder. Disse fremgår særskilt nedenfor.

Køb i døren er uden fortrydelsesret. Sørg derfor altid for at lægge din ordre online inden afhentning eller når du ankommer (vi har en pc på lageret, som du kan bruge til formålet).

Hvis du vil læse den lange version af handelsbetingelserne, kan du læse den her under.

Sådan handler du

For at foretage et køb på Magnetz.dk skal du igennem 5 trin:

1. Find den eller de varer, du ønsker at købe, og læg dem i indkøbskurven. Gå derefter til kassen.

2. Indtast dine personlige oplysninger og korrekt leveringsadresse*.

3. Vælg forsendelse og betalingsmåde (faktura er kun for godkendte erhvervskunder).

4. Godkend vores forretningsbetingelser.

5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet.

På Magnetz.dk kan du kun bestille varer via vores webshop. Alle aftaler indgås på dansk. Har du forespørgsler til varer, som ikke er i webshoppen, er du meget velkommen til at kontakte os. Alle priser er inkl. moms og andre afgifter, og priserne er dagspriser. Hvis du ønsker at modtage en kopi af en tidligere ordrebekræftelse, kan du sende en mail herom til info@magnetz.dk.

*Vær opmærksom på altid at skrive den korrekte adresse. GLS fakturerer et rettelsesgebyr på kr. 75,00 inkl. moms til os, som vi viderefakturerer til dig. Det samme gælder for videredirigering af en pakke - hvis du ombestemmer dig angående leveringssted eller -adresse, bliver vi opkrævet kr. 75,00 inkl. moms, og denne regning sendes videre til dig.

Fakturabetaling

Hvis du bestiller som erhvervskunde eller offentlig institution, har du mulighed for at betale med hhv. erhvervsfaktura (netto 14 dage) og EAN-faktura (netto 30 dage). Du får muligheden under step 2 ovenfor.

Betalt med alm. faktura?

Hvis du allerede er fakturakunde hos os, skal du bare bestille med faktura, som du plejer, og din ordre vil blive ekspederet hurtigt.

Hvis du vælger fakturabetaling og ikke er oprettet hos os som fakturakunde i forvejen, kræver det forudgodkendelse fra vores side, før du kan handle som fakturakunde på Magnetz.dk. Vi kontakter dig i givet fald, og såfremt det er nødvendigt med forudbetaling af din ordre, vil vi sende dig et betalingslink til betaling med kreditkort, før vi kan ekspedere din ordre. En manuel gennemgang er påkrævet ved bestilling med faktura, hvorfor vi ikke kan garantere dag-til-dag levering ved fakturabetaling. Vi gør dog altid vores yderste for at kunne nå at ekspedere alle ordrer samme dag. Som udgangspunkt kan vi ikke godkende fakturabetaling for ordrer under 3.000,00 kr. ekskl. moms.

Manglende rettidig betaling af faktura medfører rykkerprocedure med tilskrivning af rykkergebyr på kr. 100,00 for hver rykker + rente på 2% indtil betaling sker. Vi samarbejder med Intrum Justitia i vores rykkerprocedure og ved inkassohåndtering.

Levering

Hos Magnetz.dk bestræber vi os altid på en hurtig levering, og vi afsender så vidt muligt alle ordrer dag-til-dag. Der tages forbehold for evt. udsolgte varer samt evt. ekstra leveringstid ved bestilling af special-produkter. Såfremt der er tale om en specialvare eller en vare, der skal produceres først, modtager du information omkring forventet leveringstid. Ved alle øvrige varer, der ikke er på lager ved bestilling, garanterer vi levering inden for 14 dage. I alle tilfælde må påregnes 1-3 dages ekstra leveringstid i feriesæsonner og under kampagner grundet ekstra travlhed.

Alle bestillinger sendes med GLS, PostNord eller DHL. Skulle det uheldige ske, at dine varer bliver beskadiget under fragten, skal du straks kontakte fragtfirmaet og oplyse, at dine varer er blevet "beskadiget under fragten".

Fragt - shipment

Forsendelser i Danmark: Der er gratis fragt ved køb for kr. 500,00 eller mere hos Magnetz.dk. Handler du for under kr. 500,00, betaler du et forsendelsesgebyr på max. kr. 100,00 (vores dyreste fragtmetode med Postnord og UPS - men der findes mange billige alternativer). Vi betaler den evt. resterende del af fragtudgiften iht. fragtfirmaernes takster + forsvarlig indpakning m.v. Vi pakker altid din bestilling godt og grundigt ind, og hvis du vælger pakkeforsendelse under fragt, kan du spore din pakke på www.postnord.dk, www.gls.dk eller www.dhl.dk. Skulle det uheldige ske, at dine varer bliver beskadiget under leveringen, skal du straks kontakte fragtselskabet og oplyse, at dine varer er blevet beskadiget under fragten. Du modtager en mail fra os, når vi har sendt varen til dig. Se vores fragtpriser HER. Vi tilbyder også ekspressfragt til Storkøbenhavn. Prisen fremgår i kurven ved valg af ekspress.

Alle forsendelser sendes med forsikret pakkepost. Pakkens vægt bestemmer den endelige forsendelsespris og fragtmuligheder - du kan se det i kurven, når du valgt nogle varer og lagt dem i indkøbskurven.

Ved valg af levering til pakkeboks: Hvis du har valgt en pakkeboks/pakkeshop, som er fyldt, vil din pakke blive leveret til en nærliggende pakkeboks/pakkeshop. Du modtager nærmere information fra fragtselskabet.

Vær opmærksom på, at Postdanmark opkræver en bøde på min. kr. 100,00 ved fejloplysning af erhvervsadresse (hvis du fejlagtigt angiver en privatadresse som værende en erhvervsadresse ved valg af forsendelsesmetode).

Shipments outside Denmark? We send all orders outside Denmark with PostNord, Bring, UPS and DHL (via PostNord). Choose between insuranced "parcel" or normal "letter" shipment. You will receive an e-mail as soon as we have sent your package from our office. Magnetz.dk is not responsible for any delay or other shipment complications of any kind after handing over your package to PostNord.

Betaling

Du kan bestille online og betale via sikker forbindelse med Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro, LIC, JCB, UnionPay, American Express eller faktura. Din bestilling vil blive ekspederet og afsendt, så snart vi har modtaget din betaling på vores konto (dvs. straks ved kortbetaling og faktura). Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

  • Bank: Danske Bank Nørreport Afd.
  • Kontonummer (inkl. reg.nr.): 4400-4400380155
  • BIC (SWIFT-adresse): DABADKKK
  • IBAN kontonummer: DK2730004400380155

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Magnetz.dk, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem dig som køber og Magnetz.dk. Generelt for køb af varer gennem Magnetz.dk gælder Købelovens til enhver tid gældende regler. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. Klager over Magnetz.dk kan ske til Center for Klageløsning.

Dokumentation og vejledning:

Hvis der findes produktbeskrivelser og brugsvejledninger til varen, følger disse med i leverancen fra os. Er du i tvivl om en vares brug eller behandling/rengøring af en vare, er du som altid meget velkommen til at kontakte os. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Magnetz.dk, er denne af vejledende art. Vi tager os altid tid til at hjælpe dig med dit projekt, og vi sætter dog en ære i altid at give dig den bedste vejledning, så vi sender altid et individuelt svar. Hvis vejledningen er af større omfang og tager mere end 10 minutter, fakturerer vi med kr. 500,00/timen + moms pr. påbegyndt time (udover de 10 minutter). Kørsel mere end 30 minutter ved møde hos jer faktureres med samme takst efter medgået tid men inkluderer benzin og evt. broafgift. Læs mere om teknisk vejledning her.

Leveringstidspunkt, transport og risiko:

Levering af varer fra Magnetz.dk anses for sket, når du har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer sker med Postdanmark. Forventet leveringstid er angivet under de forskellige varer. Er en vare på lager, tilstræber vi at sende varen af sted samme dag, hvis bestilling sker inden kl. 14:00, medmindre andet er angivet i webshoppen. Risikoen for varer købt hos Magnetz.dk overgår til dig på leveringstidspunktet.

Reklamation:

Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Magnetz.dk skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigt og uden ophold rette henvendelse til os. Se vores returformular her.

Pris og betaling:

I denne webshop kan du bestille dine varer online og betale via betalingskort eller fakturabetaling. I enkelte tilfælde kan vi godkende betaling med kontooverførsel. Kontakt os for at høre nærmere herom.

Alle priser hos Magnetz.dk - på web-adressen https://www.magnetz.dk - er inkl. moms og afgifter. Priserne er dagspriser.

Loyalitetsrabatter:

Erhvervs-storkunder og forhandlere tilbydes rabatordning ved køb på mere end kr. 5.000 årligt (ekskl. moms). Kontakt vores kundeservice for at høre nærmere om de rabatsatser, der kan opnås udover de trapperabatter, der allerede fremgår på varekortene.

30 dages fortrydelsesret for forbrugere:

Vi giver dig som forbruger 30 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer, medmindre der er tale om en specialbestilling (f.eks. tilskåret metalbånd, magnetfolie og magnetbånd eller modificerede magneter). Denne udvidet returret gælder for privatpersoner.

Hvis du ønsker at fortryde en ordre, sender du blot varen retur i forsvarlig indpakning til: Magnetz og Magnordic ApS, Ejby Industrivej 28A, 2600 Glostrup, sammen med kopi af fakturaen/ordrebekræftelsen og gerne sammen med denne returformular. Vi gør opmærksom på, at varerne skal pakkes ind på samme måde som ved modtagelse, da de ellers kan gå i stykker under returtransporten.

Hvis du fortryder kort efter at have lagt ordren, og pakken ikke skal sendes til dig alligevel, skal du ringe til os på tlf. 71 99 36 12 - vi kan desværre ikke altid nå at fange fortrydelser på mail så hurtigt.

14 dages fortrydelsesret for erhvervskunder:

Vi giver dig som erhvervskunde 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer, medmindre der er tale om en specialbestilling (f.eks. tilskåret metalbånd, magnetfolie og magnetbånd eller modificerede magneter). Ved bestilling af varer i specialmål eller varer, der skal skaffes hjem hurtigt eller i et større antal, end vi har på lager, er der ingen fortrydelsesret. Vi gør opmærksom på dette ved bestilling, hvis det er tilfældet. Vær opmærksom på, at returnering af en erhvervsordre fratrækkes de reelle fragtomkostninger, Magnetz og Magnordic ApS har haft til fremsendelse af varen ved bestilling. Og har du bestilt en ordre, hvor der er administrationsgebyr på for manuel oprettelse, tilretning af filer eller lignende (benævnt "administrationsgebyr" på din ordre), vil dette ikke blive krediteret ved returnering af varer.</p>

Hvis du ønsker at fortryde en ordre, sender du blot varen retur i forsvarlig indpakning til: Magnetz og Magnordic ApS, Ejby Industrivej 28A, 2600 Glostrup, sammen med kopi af fakturaen/ordrebekræftelsen og gerne sammen med denne returformular. Vi gør opmærksom på, at varerne skal pakkes ind på samme måde som ved modtagelse, da de ellers kan gå i stykker under returtransporten.

Rekvisitioner & indkøbsordrer 

Vi bestræber os på at oprette alle indkøbsordrer/rekvisitioner og afsende samme dag, som vi modtager dem, såfremt vi modtager jeres rekvisition inden klokken 14:00 på hverdage. I nogle tilfælde kan der være forsinkelser grundet lagerstatus, men så kontakter vi jer.

Da vi er en webshop, og alle har lige mulighed for at oprette en ordre online, vil ordrer afgivet som rekvisition eller telefonisk blive påført et administrationsgebyr på kr. 80,00 ekskl. moms for den manuelle håndtering heraf, hvis den totale ordre er på under kr. 1000,00 ekskl. moms.

Det vil stadig være muligt selv at oprette en B2B bruger på siden, hvor du selv kan placere din ordre uden administrationsgebyr, samtidig med at du har det fulde overblik over tidligere ordrer. Har du ikke et login? Opret dig som B2B-kunde her

Returnering:

Du skal selv afholde returomkostningerne ved benyttelse af din fortrydelsesret. I tilfælde af fejllevering eller defekt vare dækker vi dine direkte retur-omkostninger. I enkelte tilfælde kan det også være, at vi ikke ønsker en defekt vare retur, så kontakt os først. Ved delvis fortrydelse af et køb, som er leveret fragtfrit, trækkes det til enhver tid gældende forsendelsesgebyr fra returbeløbet til dækning af en del af Magnetz.dk's omkostninger i forbindelse med forsendelse af varen. Vi krediterer dit betalingskort med varens værdi inden 14 hverdage. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

OBS! Har du modtaget en gave sammen med dit køb, skal denne også sendes retur, hvis du returnere hele ordren eller dele af ordren, der gør, at vilkår for at modtage gaven ikke længere er opfyldt. I modsat fald vil du blevet debiteret gavens pris og miste retten til at blive krediteret for fragt ved returnering af alle øvrige varer.

Fortrydelsesretten udløber 30 dage for private og 14 dage for erhvervskunder efter den dag du 1) har modtaget din vare, eller 2) får den sidste vare i fysisk besiddelse (ved dellevering). Du skal inden 30/14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives pr. mail, tlf. eller brev. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Såfremt du fortryder et køb ved at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse herom, vil vi kontakte dig for at sikre os, om returneringen skyldes fortrydelse eller en fejl fra fragtfirmaets side. Du bærer selv risikoen for varen fra leveringstidspunktet.

Magnetmaling tages kun retur i original, ubrudt og ubrugt stand, da det ellers betragtes som en 100% værdiforringelse, og i så fald kan vi ikke tage varen retur.

Returnering af pakker op til 5 kg. inden for Danmark grundet manglende afhentning eller forkert oplyst adresse debiteres med kr. 40,00, når pakken modtages retur. Pakker over 5 kg. debiteres med aktuelt returgebyr fra fragtselskabet, som svarer til samme listepris, vi har betalt ved fremsendelse af pakken. Hvis det skyldes en fejl eller forglemmelse, at pakken er kommet retur som uafhentet, kan vi sende pakken til dig igen mod betaling af nyt fragtgebyr. Er pakken sendt med specialleverance efter dit ønske, f.eks. som ekspressforsendelse eller palle-leveranse, vil gebyret for retur tilrettes den aktuelle takst, som vi opkræves af fragtselskabet for returhåndtering.

Returnering af pakker sendt til Grønland og Færøerne grundet manglende afhentning eller forkert oplyst adresse debiteres med kr. 125,00, når pakken modtages retur. Hvis det skyldes en fejl eller forglemmelse, at pakken er kommet retur som uafhentet, kan vi sende pakken til dig igen mod betaling af nyt fragtgebyr. Er pakken sendt med specialleverance efter dit ønske, f.eks. som ekspressforsendelse eller palle-leveranse, vil gebyret for retur tilrettes den aktuelle takst, som vi opkræves af fragtselskabet for returhåndtering.

Varens stand, når du sender den tilbage:

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord: du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik; dvs. afprøve varen men ikke tage den i egentlig brug.

Reklamationsret:

Som privatkunde har du 24 måneders reklamationsret, og som erhvervskunde har du 12 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger: er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Ofte sender vi en returlabel til dig pr. e-mail. Men kontakt os lige først.

Varen sendes til: Magnetz og Magnordic ApS, Ejby Industrivej 28A, 2600 Glostrup.

Vi har brug for følgende information når du sender varen til os: en beskrivelse af problemet så detaljeret som muligt.

OBS! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller sendt til en pakkeboks e.lign. Det betyder, at returnering skal ske med aflevering af pakken inden for vores åbningstider på hverdage. Pakker må derfor heller ikke hænges på vores dørhåndtag. Pakker leveret til vores postkasse skal kunne dokumenteres med foto eller video.

Husk at varen altid skal sendes retur i samme emballage som ved modtagelsen eller en anden lignende, forsvarlig emballage, da varerne ellers kan gå i stykker under returforsendelse, og vi kan ikke tage varer retur, der er gået i stykker grundet mangelfuld indpakning. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Oplysning om forbruger-klagemuligheder

Måtte du have en klage over en vare købt hos os, hvor vi ikke kan nå til enighed om en løsning, har du mulighed for at indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan indgive en online klage her: www.forbrug.dk.

Du har også mulighed for at benytte EU-Kommissionens online klageportal, som er relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klage indgives online her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@magnetz.dk.

Denne klagemulighed er desværre ikke tilgængelig for erhvervskunder. Men fortvivl ikke: vi har endnu ikke haft en klagesag, for vi sørger altid for at løse evt. udfordringer med ordrer, før de går hen og bliver til problemer - og vi går langt for at gøre vores kunder tilfredse, uanset om du er privatkunde er erhvervskunde.