• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Hestesko magnet

Hestesko magneter og andre magneter til undervisningsbrug fremstilles af aluminium, nikkel, kobolt og jern (AlNiCo) - stærkere end ferrit men ikke lige så stærkt som neodymium. Du skal være opmærksom på, at vores hestesko og blokmagneter er lavet til professionelt brug - f.eks. i fysiklokale. Skal håndteres forsigtigt, da de er stærke men sprøde. Så du kan godt bruge dem hjemme, men de tåler ikke at blive tabt på gulvet eller at man tvinger de to poler mod hinanden (så skal du i stedet søge hestesko magneter beklædt med gummi).


AlNiCo bruges, fordi det er stærkere og tåler højere varme end vores andre permanente magneter.

De klassiske hestesko magneter

De fleste har stiftet bekendtskab med en hestesko magnet i fysiktimen i folkeskolen. Vi sælger også flest magnetiske hestesko til folkeskoler og anden undervisningsbrug. Hestesko magneter er ikke lige magnetiseret over hele fladen af tekniske årsager. Kun toppen af hesteskoen danner et homogent magnetfelt mellem polernes ender. Har du brug for et stærkt, homogent magnetfelt, anbefaler vi dig i stedet at kigge på magneter af neodymium.

Tåler ikke hård brug

Selv om de er stærke, så tåler de ikke at få stød eller blive klemt sammen; det får dem til at knække. Så vi får ofte at vide, at hesteskomagneterne er skrøbelige. Men de er faktisk ret hårdføre, hvis blot man bruger dem til det, de er tiltænkt: nemlig at tiltrække andre ting magnetisk og tjekke polerne på magneter. Hvis du har brug for noget til vilde forsøg eller mere hård brug, skal du vælge en anden type magnet, eller også kan du beklæde din hesteskomagnet med et ""gummiærme"", som har hul i enderne til hesteskoens ender. Det holder sammen på magneten. Alternativt skal du søge videre efter en anden type hesteskomagneter, som tåler at blive behandlet hårdere.

Hestesko magneter til børn

Vi anbefaler ikke, at hestesko-magneter bruges af børn under 7. klasse. Det kræver en forsigtighed at håndtere magneter, og voksenopsyn er nødvendigt. Så vent til barnet har fået undervisning i fysik i folkeskolen, så der er en naturlig respekt for magnetismen samt det nødvendige kendskab til, hvordan man håndterer magneter korrekt, så man ikke kommer til skade eller ødelægger magneterne.

"