Magneter med hul
At en skivemagnet har et hul gør den ikke automatisk velegnet til at sætte fast med skruer - det har vi mange andre typer magneter, som er meget mere velegnet til. Men det betyder, at du sagtens kan sætte en snor igennem den, hvis du skal hænge noget op eller fiske tabte ting op på steder, hvor det kan være svært at komme til - som f.eks. hvis du har tabt nøglerne i en rist, eller der sidder noget fast et dumt sted i motoren, som kan tiltrækkes ringmagneten og trækkes op. Og så kan du også sætte den fast på en stang el.lign.
Magnetisme på flader og sider
Det stærkeste magnetfelt sidder på fladerne af vores ringmagneter (medmindre andet er tydeligt angivet på varen). Men det betyder ikke, at magneterne ikke er magnetiske på siderne - tværtimod. Over for alt andet magnetisk materiale (stål o.lign.) tiltrækkes magneterne på alle flader. Men over for andre magneter er du bundet af nord- og sydpolerne, der skal kombineres for ikke at blive frastødt. Så det betyder, at du ikke kun skal vende 2 ringmagneter korrekt med nord mod syd, når det er magnetens flader, men at det samme gælder på siderne, hvor magnetfeltet jo er ""skåret over"" i en nord- og en syddel.
Vi sidder klar i kundeservice
Det kan være svært at gøre magnetisme forståeligt på en måde, som passer til alles behov for viden. Så hvis der er noget, der ikke giver mening i teksten, eller hvis du stadig mangler at få svar på noget vedrørende ringmagneterne, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os i kundeservice. Vi er et helt team med mange års erfaring. Og så har vi et tæt samarbejde med ingeniører, som kan hjælpe, hvis vi selv kommer til kort i en magnetisk situation.