• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

DIY påskepynt

Påske betyder selvfølgelig DIY påskepynt. Du kan nemt lave magnetisk påskepynt her i 2019 ved brug af magnetark. Vi har selv været i gang, så vi kan fortælle dig om alle de gode tips og tricks, som er vigtige for at dit hjemmelavede påskepynt bliver flot. Det er et perfekt DIY-projekt til påskeferien med børnene eller til hygge på arbejdspladsen.

Vi viser dig i en kort og overskuelig video, hvordan du nemt selv laver magnetisk påskepynt.
Der er lavet DIY påskeæg, påskekyllinger og påskehare, som er noget af det helt klassiske pynt til påsken. Du vælger selv, hvad du kunne tænke dig at lave, men vi har her lavet nogle skabeloner til påskepynt, som du kan downloade her.



Hvad skal du bruge til DIY påskepynt?

  • Magnetark i forskellige farver
  • Saks
  • Blyant eller board marker 
  • Skabeloner
  • Tuscher (såsom posca)

Sådan laver du påskepynt:

Klip skabeloner ud. Placer dem på magnetarket og tegn med en blyant eller board marker efter skabelonen. Med saksen klipper du dit påskeæg, påskekylling eller påskehare ud. Gør din påskefigur ren med en fugtig klud, så du ikke længere kan se blyant eller tuschstreger. Til at tegne på dit påskepynt anbefaler vi, at du bruger tuscher såsom Posca, som kan benyttes på næsten alle overflader. De er nemme at få af igen, hvis du fortyder dit motiv. Det er ikke en god ide at anvende permanente tuscher, da det er svært at få af magnetarkene.

TIP: Har du brugt en permanent tusch eller kuglepen og har svært ved at få det af? Så fortvivl ikke. Du kan fjerne det meste ved at bruge vores mirakelsvamp, så du stille og roligt kan viske det væk.

Ideer til pyntning:

Mal små prikker eller zik zak striber på dine påskeæg. Det er meget almindelig og klassisk påskepynt, som vi alle kender. Til dine lav-selv påskekyllinger kan du male et orange næb og små øjne, som vist i videoen. Mens du laver øjnene er det vigtigt at lade den hvide del tørre et par minutter, inden du begynder at tegne den sorte prik. Hvis du er ekstra kreativ kan du også sagtens lave kløer for at fuldende påskekyllingens udseende. Til din påskehare kan du som i videoen både lave øjne, knurhår, ører og mund. 

Når du er færdig med at male de forskellige motiver kan du nemt dekorere dit whiteboard eller køleskab med dem. Fordelen ved magnetark er nemlig, at det kan bruges på alle magnetiske overflader. Så du skal ikke have fat i hverken lim eller tape for at hænge det op derhjemme eller på arbejdspladsen. Vi håber, at du er blevet inspireret til selv at lave påskepynt.

3 gode grunde til at lave påskepynt selv:

1) Du vil selv synes om det! Og mon ikke dine børn eller kollegaer deler samme holdning? Det skaber glæde.
2) Du kan bruge påskepynten igen og igen, så du skal næste år ikke tænke på at købe nyt. 
3) Påskepynten kan hænge på alle magnetiske flader, så du skal ikke bruge pengene på lim el. lignende. 

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål omkring påskepynt eller magnetark, så kan du altid kontakte vores kundeservice fra 9-16 mandag til fredag. Vi er selv helt vilde med DIY-projekter, så skriv eller ring gerne til os, hvis du har brug for vejledning. 


Ingen produkter fundet