• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil inden kl. 14:00 for dag-til-dag levering

Magneter til humleposer & ølbrygning

Vi får efterhånden en del henvendelser omkring ølbrygning, og med min fortid i øl- og vinbranchen er det jo oplagt at lave et FAQ indlæg om det (bare så du ved, at det ikke er grebet ud af den blå luft men rent faktisk bunder i en reel interesse for øl - men også for magneter). Så derfor har jeg sat mig ned og samlet de ting sammen, som vi oftest bliver spurgt om.

Vi går langt for den gode service, men vi kan ikke helt hjælpe dig med "hvordan brygger man øl" eller "ølbrygning for begyndere” - den må du klare med en Google-søgning. Men vi kan hjælpe dig med magneter til ølbrygning, når du er igang - eller i hvert fald når du har bestilt dit første startsæt til ølbrygning.

Hvordan kan magneter hjælpe til ølbrygning?

Når du er lidt mere erfaren og modig, og du er klar til at kaste dig ud mere avancerede bryg for at jagte den smag, du har gået og drømt om, så kommer vi ikke udenom, at et af de vigtigste parametre er korrekte timing af tilsætning og fjernelse af humlen. Jeg er ikke bange for at afsløre, at jeg helt personligt drømmer om en tørhumlet pilsner med rødbede, men den tager vi en anden gang.

Primært går den lidt mere avancerede ølbrygning ud på, at man gerne vil kunne tilsætte forskellige typer af humle på forskellige tidspunkter af brygget. Humlen ligger i det man ofte kalder for en humlesok. De fleste vælger en løsning, hvor humlesokker placeres under låget på brygspanden, og her er magnetisme en fantastisk ting, fordi man kan sætte sokker fast med en magnet, der er placeret på ydersiden af låget. Når man så fjerne magneten, falder humlesokken ned i brygget. 


Hvor mange humleposer skal man bruge?

Det er ikke givet, at du kun skal bruge 1 humlepose. Det kan sagtens være tilfælde, hvor der er brug for fordele humlen og krydderier i forskellige humlesokker, så de kan hives op på forskellige tidspunkter. Her skal du være opmærksom på nogle faktorer, der kan spille ind i forhold til valg af magnet til at hænge humleposerne fast med:

Posen er noget tungere, når humlen er blevet våd. 

Spanden vil normalt være under tryk - dvs. du skal lægge trykket til posens reelle vægt. 

Hvis du har gang i flere humleposer, har du brug for at kunne få fat i den rigtige, hvilket du skal tage højde for i opsætningen med magneter.

Vi har derfor ovenfor vist de magneter, som vi sælger mest til ophængning af humleposer. Og nedenfor går jeg lidt mere i dybden med, hvad man kan gøre med magnetisme for at lette nogle af processerne i ølbrygningen i jagten på den gode smag.

Forskellige scenarier

Lad os kigge på et par af de forskellige scenarier, og hvad vi vil råde en nyudklækket ølbrygger til. 

1: Den lette - 1 pose

Som de forklarer i starten af bogen ” Ølbrygning for begyndere”, så skal du bare tilsætte én gang humle på det rigtige tidspunkt.

Kom en af vores 16x11 gummiemagneter ind i posen med humle. Sæt den på indersiden af låge, og kom en magnet på ydersiden, til at holde den fast. Sæt låget på brygspanden. 

De magneter jeg vil foreslå til dette er: 

Indvendigt: https://www.magnetz.dk/gummimagnet-blaa-16x11-mm

Udvendigt: https://www.magnetz.dk/ludo-magnet-maxi-blaa farven er ligegyldig, men Ludomagnterne er bare dejligt lette at få fat om, også selv man har våde fingre. 

2: Den let avancerede - 2 poser 

Nu er vi så nået til kapitlet ” Ølbrygning for let øvede” i bogen ” Hjemmebrygget øl til alle”. 

Så du vil gerne have humle nr. 1 i efter to dage. Humle nr. 2 i efter 4 dage. Og have humle 1 op igen når den har været i brygget i 3 dage. 

Her vil jeg foreslå at du bruger en gummimagnet og en ludomagnet der passer sammen i farven. F.eks. blå til humle 1 og grøn til humle 2. 

Når du så på femtedagen står med to humleposer i bryggen, kan du se hvilken en det er du skal have op, og så er det bare at gå på fisketur. Så trækker du posen op af siden og kan sætte den fast med sin matchende magnet. 

Hvis ludo magneten ikke er kraftig nok til at hive den våde pose op igennem trykket, kan man jo bruge en kraftig krogmagnet (fordi den er let at holde på). som opsamler. 

De magneter jeg har tænkt på i det her. 

Indvendigt: https://www.magnetz.dk/gummimagnet-blaa-16x11-mm

Udvendigt: https://www.magnetz.dk/ludo-magnet-maxi-blaa i samme farve som de korresponderende gummimagneter. 

Opsamlermagnet: https://www.magnetz.dk/pottemagnet-med-krog-25-mm

3: Den super avancerede

Ok, nu er du tæt på at ringe til fødevarstyrelsen for at få dit loftrum  godkendt til fødevarefremstilling, du har mentale billeder af dig selv på øl-festivalen med super lange køer af mennesker der tørster efter lige dit bryg. Du har set alle youtube videoer med titler som ” Undgå bundfald i øl”, ” Temperaturstyring under ølbrygning” og ” ølbrygning for genier”. 

Du har fem typer humle, der skal drøne op og ned af brygget. Der er ekstra tryk i tanken, fordi dit gær bare spiller max og alt er sød musik. 

Ok, skal jeg være ærlig? Det er jo bare en udvidet udgave af den forrige løsning. Vi har seks forskellige farver, hvor vi har et sæt af en gummiemagnet og en ludomagnet (sort, hvid, rød, gul, grøn og blå ). Hvis du skal bruge flere typer humle, må du være kreativ 😊. 

Hvis dette set up skal udvides med noget, kunne det jo være et whiteboard, hvor det er let at markere hvilke poser der skal op og ned på hvilke tidspunkter. 

God fornøjelse - og skriv endelig

Men nu er der vist kun tilbage at ønske dig et rigtigt godt bryg og husk at vi hos Magnetz altid gerne vil se billeder af dine projekter (og vi vil da også gerne smage, hvis det endeligt skulle komme til det).

Rigtig god fornøjelse!

Magnetiske hilsner fra Jesper Koplev, Magnetz.dk