Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside

Magnetz blev Børsen Gazelle 2021

Vi har aldrig gjort et stort nummer ud af at jagte priser og omtale, så da der kom et brev ind ad døren omkring Børsen Gazelle 2021, troede Mia, at det bare var en reklame for deres award-show... så det kom pænt i skraldespanden sammen med reklamerne.

Men så begyndte LinkedIn at koge over med fotos af selv samme brev.

Altså det brev, som Mia troede var en reklame.

Og det var først dér, det gik op for os, at vi havde gjort os fortjent til Børsens Gazelle 2021.

Vi er meget stolte over at være kommet så langt med Magnetz og Magnordic ApS. Hvem skulle have troet dét, da Mia i 2007 for første gang stod med en magnetlomme i hænderne og tænkte: dem kan man sælge mange af! Vi kan i hvert fald fortælle, at der var mange, som ikke havde fantasi til at forestille sig, at man kunne opbygge en magnetforretning fra bunden og gøre den til en mellemstor forretning. Og det er da også stadig et tilbagevendende spørgsmål helt frem til i dag, om man kan leve af at sælge magneter. Ikke desto mindre, så er det netop dét, vi gør - med CVR-nr. i både Danmark, Norge og Sverige. Og vi er meget stolte af vores arbejde.

Men ingen pris uden nogen, som skal takkes. For vi er kun her i dag, fordi vi har skandinaviens bedste kunder - intet mindre! Og fordi Mias netværk og familie har bakket op omkring projektet, så det kunne bygges ordentligt op fra starten af.

Vi er meget ydmyge og taknemmelige over den tillid, vores kunder hver dag udviser til os, når de køber magneter hos os. For det betyder nemlig, at vi kan udvikle forretningen og finde på nye spændende ting med magnetisme hele tiden samt udvide med nye magneter løbende. Og hvis du læser med som én af vores kunder, så skylder vi også DIG en stor tak!

I skrivende stund (december 2021) har vi over 1100 forskellige magneter på lager - og omkring 1 million enheder på lager. Det er spændende at se, hvor vi er henne, når vi kan fejre 20 års jubilæum. Men det kunne da være sjovt at have 1500 forskellige slags magneter til den tid. Og forhåbentlig kommer vi til at udvide vores Gazelle samling løbende.

Men det vigtigste er at gå glad på arbejde hver dag. Så vi fortsætter ufortrødent vores rejse med at lave mange flere magnetvideoer og vise sjove magnetninja skills, så endnu flere får øjnene op for, hvor fantastiske magneter er i hverdagen. Uanset om det resulterer i flere priser eller ej.

Magnetiske hilsner fra
Team Magnetz