• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Se vores FAQ for sjove projekter med magneter

Bestil inden kl. 14:00 på hverdage for dag-til-dag levering

Magnetløsning til badeforhæng

Magnetløsning til badeforhæng

De fleste har prøvet at blive overrasket i badet af et lidt for nærgående badeforhæng, der klæber sig insisterende til ens ben. Flere kunder har spurgt os om en magnetisk løsning til dette, så vi har lavet denne DIY til dig, så du kan slippe for et klistrende badeforhæng. Og løsningen gælder både til små og store badeværelser - så også i sommerhuset og campingvognen.

Stort problem - nem løsning

Nogle guides foreslår tunge badeforhæng, vægte i bunden af forhænget eller at få bedre udluftning på badeværelset for at løse udfordringen. Men vægte er bøvlede, og den varme temperatur og luftstrømmen i badet kan ikke løses med udluftning.

Brug i stedet gummimagneter.

Det lyder nemt - og det er det også.

Du slipper endda for at skulle lave huller i dit pæne badeforhæng, og du skal heller ikke finde symaskinen frem. For magneterne sidder fast af sig selv. Derudover slipper du for rust, som metalstænger og vægte udvikler med tiden. Og magneterne kommer i mange farver, så du kan finde det, der passer bedst til dit badeforhæng (neutralt eller farverigt).

Vi anbefaler gummimagneter af flere årsager:

  • Gummiet beskytter magneterne mod rust 
  • Gummi beskytter mod slag, så magneterne holder længere
  • De er nemme at få fat i selv med våde fingre.

Løsning 1: Magneter som vægte

Vores første bud på at undgå klæbende badeforhæng: brug to magneter i bunden af forhænget for at tilføje vægt. Hvis det kun driller på midten, kan du nøjes med et enkelt sæt. Men hvis det bare klistrer mod hele kroppen fra alle vinkler, kan du overveje at bruge 2 eller 3 sæt (dvs. 4 eller 6 magneter). Så falder forhænget lige ned og bliver ikke så nemt bliver trukket ind mod dig, når du bader.

Når du bestiller mere end 1 gummimagnet, leverer vi dem med små afstandsstykker, så de er nemmere at skille ad - for de er ret stærke. Det er den lille hvide del, du kan se på det første billede øverst på siden.

Magneterne er relativt tunge af deres størrelse. Hvor tæt du skal sætte dem, det afhænger af vægten og tykkelsen af dit badeforhæng, fordi det kræver mere vægt at holde et tungere forhæng på plads end et helt tyndt, let forhæng.

Hvor mange magnetpar, du skal bruge, afhænger af bredden (og, som nævnt ovenfor, vægten) af dit badeforhæng. Er det smalt og tyndt, kan 2 eller 3 par være nok. Skal det næsten hele vejen rundt i en cirkel eller dække for en hel side af et badekar eller vejer lidt mere, skal du have fat i flere par.

Sådan gør du:

Sæt en magnet på hver side af badeforhænget langs bunden i den frekvens og afstand, du ønsker, og vupti - så er du klar (vi lovede jo, at det var nemt).

OBS: Magneterne er meget stærke. Det betyder, at de gerne vil tiltrækkes hinanden, når der hænger flere par på samme badeforhæng. Så hæng dem ikke for tæt. Men vær også opmærksom på dette, når du trækker forhænget til side, for de vil samle sig i en klump. Men vi har et trick mere; for du har formentlig en metalstang, som gardinet hænger på, og her kan du sætte magneterne fast, når du ikke bruger dem. Men du kan også bruge dem til at samle gardinet pænt i den ene side eller til at hænge det til tørre rundt om stangen, hvis du har et lille badeværelse, så det fylder mindre. Og du skal ikke være bange for, at magneterne "klasker sammen", for de kan sagtens skilles ad igen, og de går ikke i stykker af kollisionen pga. gummicoatingen.

Løsning 2: metalplade på væggen

Den anden løsning består af en metalplade på væggen og en gummimagnet i tilsvarende størrelse på den anden side af badeforhænget. Denne metode fungerer godt på glatte fliser og klinker, hvor metalpladen kan sidde godt fast på overfladen, men den er ikke så god til vægge med tekstur eller på en ujævn overflade. 

Det skal du bruge:

OBS: Hvis du kun ønsker løsningen på én side af din bruseniche og har et meget let og tyndt badeforhæng, kan et sæt af 1 metalplade og 1 magnet være rigeligt. Skal badeforhænget fæstnes på to sider, skal du bruge to af hver - et sæt til hver side.

Sådan gør du:

Sørg for at rengøre området, som metalpladen skal sidde fast på, med isopropylalkohol - vand og sæbe eller sprit vil bare efterlade en hinde, så det er vigtigt, at du bruger isopropylalkohol inden limning, for ellers kan limen ikke hærde rigtigt. Vi anbefaler, at du sætter metalpladen ca. 10 cm. over badeforhængets nederste kant.

Fjern beskyttelsesfilmen fra limsiden af metalpladen og tryk pladen godt fast på væggen. Lad metalpladen sidde i 48 timer, før du tager den i brug - det sikrer bedst virkning og holdbarhed, fordi limen har fået lov til at hærde korrekt op.

Tip: Når løsningen ikke er i brug og badeforhænget er trukket fra, kan du bare lade magneten sidde på metalpladen, så du ikke skal holde styr på, hvor den er.

Har du spørgsmål? Vi har svarene!

Har du brug for hjælp til at vurdere hvilken metode, der vil fungere bedst på dit badeværelse, eller hvor mange magneter, du skal have fat i? Vi sidder klar til at svare på dine magnetspørgsmål, så tøv endelig ikke med at spørge.