• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Se vores FAQ for sjove projekter med magneter

Bestil inden kl. 14:00 på hverdage for dag-til-dag levering

Magnetopsamler - Magnetisk kost til metalaffald

Magnetopsamler - Magnetisk kost til metalaffald

Vidste du, at du kan lave en magnetopsamler selv? 

Med 4 stærke pottemagneter og en kost kan du lave din egen magnetiske opsamler til metal, skruer, ølkapsler o.lign. Det er smart til gårdspladsen, til værkstedet eller til stadion, hvor man gerne vil rydde op nemt og hurtigt.

Til en lille kost skal du bruge 4 stærke pottemagneter. Og har du en større kost, så kan du naturligvis sætte flere magneter på for at dække et større område. Vi anbefaler at vælge en trækost, fordi du kan skrue magneterne fast i kosten nemt. Men ellers kan du også lime magneterne fast.

Vi har i denne video brugt følgende: 

  • 1 kost m/kosteskaft,
  • 4 stærke pottemagneter Ø32 mm.,
  • 4 undersænkede skruer,
  • 1 skævbider, og
  • 1 skruemaskine

Husk at klippe hårene ned til samme højde som magneterne. Og klip hårene helt væk, der hvor magneterne skal skrues fast. Og hvis du er lidt mere prof end os, så vælger du en større skævbider. Men vi har aldrig pralet af andet end at være gode til magneter... så du må lige bære over med os, hvis du kan se, at vi i vores videoer kunne have valg noget andet værktøj (og så prik gerne til os, så vi kan blive klogere på den del også).

OBS! Der er intet snyd i videoen: sådan ser vores parkeringsplads rent faktisk ud ofte, fordi der kommer mange håndværkere, som taber diverse metaldele. Vi har nemlig til huse midt i et erhvervskvarter. Så det var ikke nødvendigt at iscenesætte noget. Alt er lavet i "one take", og naboen blev glad for at få både savklinge og bitsholder retur.

Sig endelig til, hvis vi kan hjælpe dig med dit magnetopsamler projekt, eller hvis du har andre projekter, som vi bør lave et indlæg (og måske endda en video) af.