Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Opsamling af metalaffald med magneter

Opsamling af metalaffald med magneter

Med dette lille trick kan du nemt sortere metalspåner fra i industrivask, du kan rense bålet for søm fra afbrændt træ, eller måske skal du fjerne kapsler fra stadion nemt. I alle 3 tilfælde kan det klares med magneter og en klud.

Se vores video her, og så kommer der lidt forklaring længere nede på siden:

Relaterede produkter - Opsamling af metalaffald med magneter

I videoen viser vi, hvor nemt du kan fjerne metalaffald med magnetisme. Det kan bruges de fleste steder, men du skal være opmærksom på, at magneterne har en max-temperatur (fremgår af varekortene), hvorfor du ikke kan bruge magneterne ved vask på 90 grader eller i et bål med gløder.

Fjern metalspåner i industrivask

Sæt en eller flere magneter fast på tromlen eller et fastgjort net, og læg en klud henover, som kan fastgøres (evt. bag magneterne). Så kan du samle kluden omkring metalspånerne efter endt vask og nemt fjerne det til udsmidning eller genbrug.

Fjern søm og skruer fra bålet

Tag f.eks. en trækost og strip bunden for hår - eller byg selv en lignende anordning med lang pind og flad træbund. Skru nogle potte- eller panelmagneter fast på undersiden af træfladen. Læg en klud rundt om magneterne og kostens "hoved" og fjern nemt skruer og søm. Formen på kosten gør, at du ikke belaster ryggen. Men husk at vente til bålet er afkølet, så magneterne ikke går i stykker pga. varme.

Fjern kapsler m.v. fra stadion

Sørg for at have græsset frit for metalaffald til næste kamp - strip en trækost for hårene, så du har en flad bund til at skrue 3-4 magneter fast på. Tag en klud og fastgør den rundt om kost og magneter. Når du har været hele tilskuerrækken igennem, kan du blot samle kluden rundt om kapslerne, og så er kosten klar til næste kamp, samtidig med at kapslerne nemt kan lægges over til affaldet.

Pottemagnet eller gummimagnet?

Gummimagneterne er rigtig gode til væsker, da de tåler vand. Pottemagneterne er rigtig gode til bålpladser og stadions, hvor der skal renses for metal over et større areal, og de tåler fint slagene fra metallet, når det rammer magneten. Og så kan de skrues fast - det kan gummimagneten fra videoen ikke.

Kontakt os gerne for beregning af styrke- og størrelsesbehov til dit projekt.