Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Montagemagneten The Boss

Montagemagneten The Boss

I april måned sendte vi et nyhedsbrev ud, der omhandlede svævende planter og andre sjove ting, man kan lave med magneter. Og så fik vi denne mail fra Karsten:

Hej Mia
Man kan også bruge magneter som "sikkerhedsudstyr". Jeg tror at alle der har en pålægsmaskine både elsker og hader den. Elsker det fænomenale køkkenredskab den er, og hader rengøringssituationen. Det at jonglere rundt med kniven er med fingrene som indsats og man står lettet efter at det er lykkedes at rengøre den uden snitsår. Et par powermagneter virker fint som håndtag.
Mvh. Karsten.

Vi elsker, når I kontakter os med andre ting, man kan bruge magneter til. For det er det, der gør vores hverdag så spændende. Vi har solgt mange af disse magneter som ekstra stærke kontormagneter, og derfor er det helt nyt for os, at de også kan bruges som montage magneter... det er jo super smart!

Karsten sendte også disse fotos med, som vi har fået lov til at dele med alle vores andre kunder:

“Sikker montage af kniv til pålægsmaskine

 

Sikker montage af pålægsmaskine knive

Når man har med så skarpe knive at gøre, er det med at være påpasselig. Og det smarte med magneterne er, at man får god afstand til den skarpe kant rundt langs hele knivbladet, samtidig med at man har et godt greb ved montage og når man skal tage kniven af maskinen igen. Derudover er magneterne geniale som sikre håndtag, når man skal vaske kniven. Og hvis man har en restaurant, en delikatesseforretning eller står hos en slagter, skal det ske flere gange dagligt.

Vælg derfor den sikre løsning: vælg magneter.

Derudover er de lavet af metal, så de kan sagtens bruges i køkkener, uden man får udfordringer med renligheden. Husk blot at tørre dem grundigt af for vand - vand kan få dem til at ruste med tiden, hvis magneterne har fået ridser. De er dog meget hårdføre.

Meget stærke montagemagneter

Du skal ikke være nervøs for, om magneterne kan bære din kniv. Hver magnet har en bæreevne på ca. 3,2 kg. Så det skal være en ekstraordinært stor og tung kniv, der sidder på din pålægsmaskine, før disse magneter kommer til kort.

Du finder magneterne her (de sælges i sæt af 3):

 

Relaterede produkter - Montagemagneten The Boss