• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Magnetiske kugler - byg et toilet

Du kan bygge mange forskellige figurer med vores magnetiske kugler, som også går under navnet Neocubes og zenmagneter. Vi har selv været i gang med at teste vores røde magballs. 

Du kan se med i videoen, hvor nemt det er:

Sådan bygger du et magnetisk toilet

Du skal bruge 200 små magnetiske kugler (Ø5 mm.) til at fremstille et toilet. Start med at danne en lang række med magneter. Det gør det meget nemmere at arbejde med kuglerne og du kan nemmere kontrollere din figur. Der skal nemlig ikke meget til, for at din figur bliver tiltrukket af de andre kugler, hvis de ligger for tæt på. Det kan betyde, at du skal starte forfra. Det handler nemlig om teknik. 

TIP: et plastikkort (ikke dit kreditkort) er genialt til at stille magneterne ad, når du er i gang med at bygge dine figurer.

1) Start med at lave 2 sekskanter. Brug 18 magneter til hver. Du starter med 6 kugler, som du sætter sammen til en ring. Placer forsigtigt de andre 12 kugler omkring. 

2) Læg de 2 sekskanter ovenpå hinanden og stil dem til side.

3) Lav 2 ringe bestående af hver 24 magneter.
I hver ring skal du først lave en ring, hvor du bruger 9 magneter. Sæt derefter 15 magneter omkring ringen.

4) Placer ringene ovenpå hinanden og læg bagefter forsigtigt sekskanten ovenpå.

5) Byg nu en ny større sekskant bestående af i alt 36 magneter. Når du er færdig, lægger du en en magnetkugle i midten af sekskanten. 

6) Byg nu en rektangel bestående af 80 magneter. Lav en cirkel og pres cirklen sammen, så du har et langt stykke bestående af 2 rækker. Læg dem sammen, så du får 2x2 rækker. Del dem, så der er korte stykker, der er 16 kugler i hvert lag. Lav 2 af disse. Sæt dem sammen, så der 32 kugler i hvert lag.

7) Skab 2 rækker med de restende 16 magneter (8 i hver). Placer magneterne på siden af rektanglen, så den er 5 kugler i bredden og 8 kugler i længden.

8) Tag den store sekskant og sæt den på den store cirkel.

9) Placer nu den store rektangel bagpå halvdelen af den store sekskant.

Tadaa! Du er nu færdig og kan glæde dig over, hvor fint dit lille magnetiske toilet er blevet.