Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Magnethistorie: hvem opfandt neodymium?

Magnethistorie: hvem opfandt neodymium?

Neodymium er en permanent magnettype, der kommer fra jorden, og neodymium er verdens stærkeste permanente magnet. Man kan sagtens lave nogle vilde ting med elektromagnetisme, men når det kommer til naturlig magnetisme, er det ofte neodymmagneter, du skal have fat i for at få stærke magneter. Og her kan du lære lidt mere om de stærke magneters historie.

Neodymiums historie

Det kommer bag på de fleste, når man fortæller dem, at neodymium magneter er en ret ny opfindelse. Faktisk er de stort set lige så gamle som Hip-Hop, CD’er og engangskameraer. For dem, som er for unge til at huske det, så er det 80’erne vi snakker om; altså 1980’erne.

Men kimen til det hele blev dog lagt noget tidligere. Vi skal 100 år længere tilbage: til 1885. Samme år som Karen Blixen blev født, som Dr. Emmett Brown blev skudt af Buford "Mad Dog" Tannen, og som den moderne tandbørste blev opfundet. Det interessante i denne sammenhæng er, at en østrigsk kemiker, Carl Auer von Welsbach, skiller stoffet didymium ud i to bestanddele: Praseodym og Neodym.

Men sådan en opdagelse bliver jo først rigtig god, hvis man lader den ligge i små 100 år, uden rigtigt at gøre noget ved den. Så det gjorde man...

Hvornår blev neodymium opfundet?

Vi spoler som sagt næsten 100 år frem; nærmere bestemt til 1982, hvor en japansk forsker, Sagawa Masato, opfandt en metode baseret på pulveriseret metal til at fremstille magneterne med. Men samtidig, på den anden side af kloden, opfandt forskere hos General Motors en metode baseret på smeltet metal, der opnåede stort set det samme.

Så hvem kom først?

Som så ofte før i forskningen, nåede to parter i mål samtidig men ad forskellige veje. Så derfor er det svært at give æren til én frem for den anden.

Her er et lille udvalg fra vores lager af neodymmagneter:

Relaterede produkter - Magnethistorie: hvem opfandt neodymium?

Vi er glade for hos Magnetz, at man ikke lod Carl Auer von Welsbach opdagelse ligge 100 år mere... for verden er bare mere spændende med stærke magneter. Og vi elsker vores arbejde! Men arbejdet er sjovest, når vi skal teste nye magnetprojekter, så tag endelig fat i os, hvis du går med en idé om noget, der skal gøres magnetisk eller som behøver en magnetisk feature af en slags for at blive mere unikt og brugervenligt.