Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Magnet til parkeringsskive

Magnet til parkeringsskive

Ejer du en bil, og synes du også det er dumme penge at få en parkeringsbøde? Så har du sikkert en parkeringsskive liggende i din forrude. Og har du en elektronisk én af slagsen, så har vi i samarbejde med Erik fundet en måde, du kan fikse din parkeringsskive med små magneter, uden det behøver at koste dig en formue. De små 10x1 mm. powermagneter er geniale til at hænge din p-skive op med. Løsningen gør det samtidig meget lettere for dig at skifte batteriet. En rigtig win-win løsning, hvis vi selv skal sige det.

Se videoen, vi har fået af Erik, der har købt vores 10x1 mm. powermagneter med lim og læs mere om magnetløsningen længere nede på siden.

Relaterede produkter - Magnet til parkeringsskive

Der findes mange smarte parkeringsskiver, der kan gøre hele parkeringsræset lettere for dig. Men hvad hvis vi kan gøre det endnu lettere for dig samtidig med at du kan spare penge?

På et tidspunkt skal batteriet nemlig skiftes på din p-skive. Har du en af de modeller, der bliver siddende på ruden, og hvor du skal trykke ind på siden af skiven for at få batteriet til at "poppe ud"? Så har du måske oplevet, at det kan være ret besværligt - nogle gange helt umuligt. Specielt hvis du har fået sat din parkeringsskive lidt for langt til højre i ruden (ved bilens A-stolpe) og ikke kan komme til på siden med f.eks. kuglepen for at få batteriet ud.

Dét kan gøres meget lettere ved at kunne tage p-skiven ned fra ruden. Dog kan de medfølgende dutter eller klæbepuder ikke genbruges, når først du har fjernet dem fra ruden. Hvert fald ikke særligt godt, og du risikerer, at din p-skive falder ned. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse i længden, hvis du skal bestille nye klæbepuder, hver gang batteriet skal skiftes. 

Sådan gør du

Vi er fan af udfordringer, der kan løses magnetisk og samtidig gør hverdagen lettere. Derfor har vi i samarbejde med Erik lavet en løsning, der kan bruges igen og igen: Du skal blot købe en pakke med 10x1 mm. powermagneter. I pakken er der 10 stk. magneter, som kan parres med nord mod syd, så husk at vende dem korrekt på din p-skive.

Du skal bruge 6 magneter til denne løsning.

Tre af magneterne limer du fast på parkeringsskiven og de sidste tre limer du fast på bilruden. Inden du sætter dem fast, er det en god idé lige at dobbelttjekke placeringen på magneterne, så de ikke blokerer for tallene og så din skive sidder i en vinkel der er mulig at aflæse udefra.

Vi anbefaler, at du monterer magneterne dér, hvor klæbepuderne ellers ville have siddet. og er godkendt til at sidde. Så undgår du, at klisteret, der holder skiven og forpladen sammen, ikke giver op af solens varme, og efterlader din skive liggende i forruden, hvorimod forpladen bliver siddende på selve ruden. 

Og for en sikkerheds skyld siger vi det lige igen: Husk at vende magneterne rigtigt så de kan sættes sammen ift. polerne. Det ville være en ærgerlig fejl at lave.

Hvis du ikke kan bruge de ekstra 4 magneter fra 10-pakken med limmagneter, kan du også vælge at købe magneterne separat uden lim og nøjes med at købe de 6 stk., der skal bruges til denne magnetløsning. Så sparer du lidt penge og ligger ikke inde med 4 magneter, du ikke ved, hvad du skal bruge til. Vælger du magneter uden lim, skal du have fat i lidt finkornet sandpapir og ridse magneterne ganske let på den flade, der skal limes. Og så skal du have fat i noget lim eller 3M selvklæb, der kan sidde på hhv. metal (magneten) og på glas og plastik (bilruden og parkeringsskiven).

ParkOne ved meget om parkeringsskiver, og vi ved meget om magneter. Så hvis du skal have den optimale magnetløsning, bør du lige tage en snak med os... eller blot tro på os (og Erik), når vi anbefaler 10x1 mm. powermagneterne 😊

Slut med frustrationer, når det er tid til udskiftning af batteri på din ParkOne skive - eller en anden elektronisk parkeringsskive.