Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside

Hvad betyder diametral magnetisme?

En magnet har altid 2 poler: en nordpol og en sydpol. Derudover taler man om diametralt magnetiseret eller axialt magnetiseret. 

Diametralt magnetiseret

At en magnet har diametral magnetisme betyder, at polerne sidder på hver sin side - dvs. ikke på den flade diameter men ude på siderne af magneten. Det er sjældent, at man har brug for en magnet, der er diametralt magnetiseret, og det ses også på vores sortiment, da vi i skrivende stund kun har 1 magnet med diametral magnetisme, nemlig en 4x10 mm. magnetstav.

Diametral magnetisme illustreret

Ovenfor vises 4x10 mm. powermagnet (neodymium) med diametral magnetisme.

Axial magnetisering

Når en magnet er axialt magnetiseret, betyder det, at polerne ligger på hver sin flade - dvs. de store flader eller "ender" på magneterne. Det modsatte af axialt er diametralt, og det er angivet ovenfor. De fleste bruger axialt magnetiserede magneter, så derfor er vores sortiment også præget af, at vi næsten kun har magneter med axial magnetisme. 

Axial magnetisme illustration

Her vises en 4x10 mm. powermagnet (neodymium) med axial magnetisme, som er det mest almindelige anvendte i hverdagen.

Den enkle forklaring

Det kan godt være kringlet at forklare magnetisme uden at bruge en masse fagudtryk. Diametral magnetiserede magneter har sidevejrs magnetisme, imens de axiale har det på fladerne.

Stadig svært at forstå? Det er forståeligt nok, for vi arbejder trods alt med magneter hver dag. Illustrationerne skulle gerne hjælpe lidt på at gøre det lettere forståeligt. Men ellers skal du vide, at vi sidder klar i kundeservice alle hverdage i åbningstiden, og vi vil gerne forsøge at forklare dig det på en anden måde. Der findes ingen dumme spørgsmål, når det kommer til magneter.