Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside

Ungarbejder til kontor og lager

Ungarbejder til kontor og lager søges

Vi er en international virksomhed i vækst, og vi har derfor brug for flere hænder i det daglige. Vi har til huse i Gentofte, og vores hovedbeskæftigelse er salg af og rådgivning om magneter. 

Vi søger en mødestabil ungarbejder mellem 13 og 17 år til hjælp med modtagelse af varer, pluk/pak af ordrer, let rengøring på kontor og lager samt andre forefaldne småopgaver.

Du bliver en del af et team, hvor vi vægter det sociale højt, og du får en grundig oplæring i alle vores systemer og processer, så du er klædt på til jobbet. 

Vi er en mellemstor familievirksomhed, så hverdagen er meget uformel og med en humoristisk tilgang til dagligdagens opgaver, så det er sjovt at gå på arbejde. 

Arbejdsopgaver

Der er ikke mange dage, som er helt ens i vores virksomhed. Dine arbejdsopgaver vil dog primært bestå af:

  • Let rengøring på kontor og lager
  • Vanding af blomster
  • Udskrift af ordresedler
  • Plukning af ordrer
  • Pakning af ordrer
  • Modtagelse og registrering af varer

Kvalifikationer

Du skal være serviceminded og mødestabil. Og så er et godt humør vigtigt, da tonen er meget uformel hos os. Vi går højt op i at yde den bedste service gennem hele købsfasen for alle vores kunder, så du skal være klar til at knokle på, da hverdagen er travl. Men vi er gode til at fejre de små sejre i hverdagen og til at passe på hinanden, så det er rart at gå på arbejde. 

Du må ikke være for fin til nogle opgaver. Der vil ofte være rutinemæssige opgaver, som er vigtige for at få hverdagen til at glide, og som kræver at man "slår hjernen fra". Men så kommer vi igennem det i fællesskab med humor og god musik.

Det er ikke et minus, hvis du er studerende - du skal bare kunne møde 2-3 gange om ugen hos os i tidsrummet 8-16.

Ved spørgsmål angående stillingen kan den administrative leder, Christina Christensen, kontaktes på tlf.nr. 22 48 74 87 i tidsrummet 10-18.

Løn

Startlønnen er 70 kr./timen.

Arbejdstider

Min. 10 timer ugentligt fordelt over 2-3 dage. Du kan sagtens kombinere stillingen med et studie.

Åbningstider: 08-16 alle hverdage. 

Vi sammensætter en arbejdsplan, der passer med dine andre planer og med vores åbningstider. Du kommer ikke til at arbejde aftener og weekender. 

Interesseret i et spændende fritidsjob?

Send en motiveret ansøgning snarest til cvc@magnetz.dk, mrk. ”ungmedarbejder”. Ansøgningsfristen er d. 10. september 2018, men vi indkalder løbende kandidater til samtale, så tøv ikke med at søge stillingen som ungarbejder hos os.

Vi håber, du kan starte i stillingen hurtigst mulig.