Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Simpelt lagersystem - optimal indretning med lokationer

Simpelt lagersystem - optimal indretning med lokationer

Er du træt af et uoverskueligt lager? Eller skal du måske til at indrette et optimalt lager? Og hvordan starter man med at opbygge et lager fra bunden?

Den optimale lagerindretning opnås med et simpelt lagersystem. Det første step er selve opbygningen af dit lager - hvordan dine reoler skal stå. Hvis du ikke har prøvet at bygge et lager op fra bunden før, vil vi anbefale dig at læse artiklen igennem først og så suge de tips og tricks til dig, som du kan bruge i startfasen. Og efterfølgende kan du så gå tilbage til underpunkterne og gå lidt mere i dybden med den optimale løsning for dit lager.

Vi har selv prøvet at flytte lager 4 gange, og vi fik god brug af vores erfaringer, da vi primo 2022 flyttede til vores store lager i Ejby i Glostrup. Du kan se et foto nederst på siden fra vores lager, og her er 3 grunde til, at du også bør optimere dit lager med lokationer:

  • Det skaber overblik
  • Du sparrer tid
  • Du frigør ressourcer

Og ikke mindst: du undgår frusterede medarbejdere, som konstant går rundt og leder efter varer på jeres lager.

Nedenfor gennemgår vi planlægning af lagersystemet, men for at du ved, hvad vi taler om, når vi skriver om magnetskilte til lagerreoler, så får du lige nogle eksempler på bestsellers her:

Relaterede produkter - Simpelt lagersystem - optimal indretning med lokationer

Læg en plan for dit lagersystem!

Start med at tegne dit lager på et stykke papir, så du kan planlægge placering af reoler, så du får mest ud af pladsen, og så du opnår de mest optimale plukkeruter. Du skal huske at tage højde for, om dine reoler er fritstående eller skal skrues fast i væggen, og derfor kan et arbejdspapir være super nyttigt. For når du først har sat reolerne op rigtigt, er det sværere at rykke rundt på dem, selv om det kun drejer sig om mindre ændringer i opstillingen. Og så husk at tage højde for i planlægningen, om det skal være muligt at udvide med mere reolplads løbende, for det skal der også være plads til.

Vi har valgt fritstående, høje metalreoler til vores lager, og vi har valgt et system, som vi kan blive ved med at udbygge, så vi ikke låser os fast på en løsning, der ikke kan udvides. Hver gang vi udvider med nye varegrupper, er det nemt at udvide lagerpladsen med flere reoler, så vi ikke kun sparer tid i det daglige men også ved udvidelse af lageret, hvor der ikke skal rykkes rundt men blot sættes flere endegavle og hylder på det eksisterende. Det giver ligeledes mere ro med ensartethed. Og så har vi sat store pallereoler op ad endevæggene, da de skal fastgøres, og da det giver bedre belysning, fordi de "tungeste" reoler ikke fylder i midten af lageret og blokerer for lyset.

Vi driver en webshop, så vi har også skullet tage højde for optimal placering af pakkeborde og arbejdsborde. Vi kan anbefale at sætte pakkestationer tæt på lageret, så du minimerer antal skridt, samtidig med at det giver et bedre overblik over lageret.

Skiltning og lokationer

Det kan virke banalt og lige til, men mange glemmer ofte vigtigheden af skilte og lokationsnumre. Hvis du vælger metalreoler til dit lager, kan du bruge magnetskilte til både opmærkning af gangnummer (vi kører her med gang A-H) og til opmærkning af lokationsnumre. Et stort skilt for enden af hver reolrække med et nummer eller et bogstav hjælper med at skabe det store overblik, og lokationsnumre med opmærkning af hylder og placeringer er en kæmpe hjælp i at skabe overblikket over selve placeringen af hver enkelt vare.

Derudover har vi brugt tid på at placere varerne i grupper, der enten er ens eller komplimenterende - dvs. varer der ofte sælges sammen. Det betyder, at hvis vores lagersystem går ned midlertidigt, så kan vi nemt gætte os frem til, hvor varerne står.

Løbende justering og optimering

Arbejdet med at optimere et lager stopper aldrig - men det er ikke en dårlig ting. For hvis du har lavet det smart - med magnetiske skilte til dine lagerreoler - så kan du netop nemt rykke rundt på dine lagerkasser og lokationer, fordi de ikke er bundet fast til noget specielt men er flytbare.

Der findes lige så mange måder at lave lagerstyring på, som der findes virksomheder. Der findes ikke helt en "onesize" til alle, for man kan ikke lave den optimale løsning som plug and play. Men der findes nogle simple regler, man kan følge for opbygning af sine lagerreoler for den optimale logistik:

  1. Navngiv hver reol med fortløbende tal eller bogstav (f.eks. A, B, C eller 1, 2, 3). Hvis du har mange gange med reoler kan det også være en fordel at blande bogstaver og tal (A1, A2, A3 - og næste række: B1, B2, B3 osv.),
  2. Navngiv hver hylde med fortløbende tal eller bogstav (vi ser det mest brugt med tal for hyldenummer, fordi det oftest er nemmere for de ansatte at tælle nedad med tal i stedet for med alfabetet),
  3. Navngiv hver kasses placering på hylden med fortløbende tal eller bogstav (igen vil vi anbefale tal her - nemmere i det daglige for de fleste).

Opbygning af lokationsnumre

Du kan se et foto fra vores lager nedenfor med DYMO labels på magnetbånd for fleksibel lokations-opmærkning, og vi har opbygget lokationsnumre på vores lager på denne måde:

  • Hver række har et bogstav, og hver reol har fortløbende tal. Vi viser nedenfor C-reolen, hvor vi har C1, C2, C3 osv.
  • Hver hylde har et nummer. I eksemplet nedenfor med C5-reolen viser vi hylde nr. 5 og 6, der er betegnet som C5.5 og C5.6
  • Sidste udbygning er placering på hylderne. I fokus på foto er eksempelvis en vare på reol C5, hylde 5 og placering nr. 6. Det giver lokationsnummer C5.5-6

“Se vores lagersystem her hos Magnetz.dk