Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Magnetmaling
  3. Magnetmaling 1 liter

Magnetmaling 1 liter

Produktnummer: MAGZ-102-M

Husk, at vi garanterer
Gratis fragt ved 500,-
1-2 dages levering
Tilfredshedsgaranti

Pris pr. stk.:

415,20 519,00 DKK

Total: 415,20 519,00 DKK

På lager

Beskrivelse

Magnetisk maling, mat mørkegrå/koksgrå.

Rækkevide: ca. 2,5 m2 ved 3 lag magnetmaling.

Findes også i andre størrelser - se al magnetmaling her.

Lav en væg eller en skabsdør om til en magnetisk opslagstavle med denne smarte magnetmaling. Brug f.eks. magnetmaling i stedet for et whiteboard; så slipper du for huller i væggen, og magnetmalingen kan skjules med et lag alm. maling. Kan påføres og binde på alle tørre, fedtfri flader.

Fladen bliver let ru, så vi kan anbefale at male over med tavlelak.

Vi anbefaler, at man påfører min. 3 lag magnetmaling for at opnå den bedste magnetflade.

Producenten anbefaler, at man bruger pensler og ikke ruller. Desuden vil det give en bedre virkning, hvis man påfører et lag vandret, et lag lodret og så et lag vandret igen, så lagene af maling ligger ”på kryds”.

Derudover kan man overmale tavlen med et tyndt lag alm. maling, hvis man maler 2 gange ekstra med magnetmaling pr. lag almindelig maling.

Derudover bør man vælge magneter med høj styrke, ligesom vores fotomagneter eller køleskabsmagneter.

Mal f.eks. en stor firkant på væggen i børneværelset og sæt en masse fotos op af venner og familie. Eller brug den i institutionen til at lave en tavle med fotos af alle børn og opslagssedler. Magnetmalingen er baseret på alkyd, der er tilsat jernpulver. Magnetmalingen kan derfor males på alle tørre og fedtfri overflader.

Skal du hænge tunge ting op?

Hvis du skal hænge karton eller andre tunge ting op på magnetmaling, skal du male 5-6 lag med magnetmaling (+ evt. ekstra lag ved overmaling med tavlelak eller alm. maling).

Tørretider for magnetmaling

Malingen skal have lov til at tørre min. 12 timer mellem hver påføring. Og skal du skrive med kridt på tavlen, bør du male med en omgang tavlelak ovenpå til sidst samt vente en lille uges tid, for at magnetmalingen og tavlelakken har sat sig helt (det afhænger af fugt fra overfladen og fra luften).

OBS! Du skal røre magnetmalingen godt rundt før brug, så magnetspånerne ikke samler sig i bunden. Ellers bliver resultatet, at du skal male 2 ekstra lag. Og du skal huske at røre på ny, hver gang du skal male et lag mere, når bøtten har stået uberørt i 12 timer el. mere.

Rensning af pensler

Rensning af ruller eller pensler efter maling med magnetmaling kan ske med terpentin. 

Datablad magnetisk maling

Vi vedlægger et datablad med din bestilling hos Magnetz.dk. Men vi sender også gerne databladet til dig pr. mail før din bestilling.

Skovgaard & Frydensberg står for kvalitetsmaling, og det er derfor vi har valgt at forhandle deres produkter. Vi kan derfor stå inde for, at magnetmalingen er af højeste kvalitet.

Kunder, som købte denne vare, købte også

Relaterede vare