Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Til Hjem & Bolig
  3. Lav selv magnetisk knivskinne (til 6 knive)

Lav selv magnetisk knivskinne (til 6 knive)

Produktnummer: MAGZ-mag-knivskinne

Hjemmetlavet magnetisk knivmagnet. Nem og stilren.
Tilbud
Husk, at vi garanterer
Gratis fragt ved 500,-
1-2 dages levering
Tilfredshedsgaranti

Pris pr. stk.: 268,00 335,00 DKK

227,80 284,75 DKK

Total: 227,80 284,75 DKK

På lager

Detaljer

Form:
Skive
Glastavle:
Nej
Materiale:
Neodymium
Udendørs:
Nej
Farve:
Sølv

Beskrivelse

Vi får rigtig mange henvendelser om DIY knivmagneter. Bedste tip til at lave sin egen knivmagnet er, at der er mindst mulig afstand mellem kniv og magnet, dvs. hvis du har mulighed for at fræse en rille eller en lomme i det materiale, knivene skal hænge på, så giver det det bedste resultat, og mindre afstand kræver mindre bæreevne og gør derved projektet billigere. Man kan også sætte magneter direkte på knivene – man behøver ikke at have et stykke træ, kork eller flise imellem.

Denne pakke indeholder:

Vejer dine køkkenknive op til 200 g. kan du nøjes med denne magnet og en maksimal afstand på 3 mm.

Foto er vejledende, så du kan se, hvad det er muligt at lave mde denne DIY pakke. Du skal selv have det materiale, som selve knivskinnen skal laves af. F.eks. trå, kork, flise el.lign.

Ønsker du at lave en knivskinne til større knive?
Så anbefaler vi 6 x 20x10 mm. power magnet skive + 1 x UHU Max Repair Superlim. Denne magnet får du IKKE i denne pakke. 

Vejer dine knive 250-350 g som oftest dækker et spænd for de fleste køkkenknive, anbefaler vi dig at fræse huller med et kopbor. Vi anbefaler at der fræses ned til 2-3 mm for at få mest ud af magnetens styrke. 

I de fleste tilfælde kan man bore huller/lommer i bagsiden af f.eks. en træliste og lime magneterne ind i hullerne. Hullerne skal ikke være gennemgående, for man skal ikke kunne se magneterne forfra. Husk dog stadig, at magneternes styrke aftager med afstanden på trælisten.

En god tommelfingerregel er, at magnetens bæreevne forringes til 30% ved 2 mm. afstand mellem kniv og magnet. Ved 5 mm. afstand er vi nede på 8% af den oprindelige bæreevne målt i direkte træk.

EKSEMPLER:

15X8 mm.:

  • Bæreevne i direkte træk: 6,7 kg
  • Bæreevne i direkte træk m/2 mm. træ: 2,0 kg
  • Bæreevne i direkte træk m/5 mm. træ: 0,5 kg

35x5 mm.:

  • Bæreevne i direkte træk: 12 kg
  • Bæreevne i direkte træk m/2 mm. træ: 4,0 kg
  • Bæreevne i direkte træk m/5 mm. træ: 1,5 kg

Det hele afhænger altså af afstanden mellem magnet og kniv. Vi anbefaler en maksimal afstand på 3 mm. mellem magnet og kniv. Normalt er 1 magnet pr. kniv tilstrækkeligt, men det er også muligt at bygge sin knivskinne op med 2 magneter over hinanden i lodret linie, så meget tunge kokkeknive kan hænge fast uden problemer, da der på den måde er to fikspunkter pr. kniv.

Knivmagnet med direkte kontakt 

Vi er blevet tippet af en kunde fra Pinterest, hvor han har lavet en knivskinne med direkte kontakt mellem magneter og knive, så han kunne nøjes med mindre styrke, hvilket gør projektet meget billigere og nemmere end med et stykke træ el.lign. Se løsningen på billedet, hvor der er brugt pottemagneter Ø10 mm. undersænket. 

Det ser super flot ud, fordi man ikke kan se magneten - så det ser ud som om, at knivene svæver på væggen, hvilket giver et minimalistisk udtryk i et køkken. 

Pottemagneterne skal blot skrues på væggen - ingen tørretid eller andet - du kan bare gå igang med at bruge dem med det samme. 

Du kan også vælge nogle kraftigere magneter, men det er slet ikke nødvendigt, medmindre dine knive vejer over 500 gram pr. stk. En kraftigere magnet vil blot gøre det endnu sværere at tage knivene ned fra væggen, og det vil give et større "slag" på magneten med kniven, som kan resultere i ridser på knivbladet og hurtigere demagnetisering af magneten. Der er dog heldigvis råd at hente, hvis din magnet bliver sløv, da den kan remagnetiseres igen ved at stryge en anden neodymmagnet hen over den sløve magnet nogle gange. Så retter polerne sig igen. 

Hvad skal jeg så bruge?

For lige at opsummere:

Hvis du laver en knivskinne med træ el.lign. foran magneterne, skal du beregne styrketab som i tabellen ovenfor. Og så skal du bruge magneter, der er MEGET stærke.

Hvis du vil skrue magneter på væggen, skal du gå efter pottemagneter, som beskytter magneterne mod de direkte slag fra knivene, og som har lidt højde, så du rent faktisk kan gribe fat rundt om knivhåndtaget. Med denne løsning kan du "nøjes" med 0,7 kg. i bæreevne, hvilket passer med en Ø10 mm. undersænket pottemagnet.

Og endelig; hvis du vil lime magneterne på væggen, så skal du gå efter en magnet, der har lidt højde, så håndtaget på dine knive ikke bøjes. Og så skal du finde en måde at beskytte magneterne på mod de direkte slag. F.eks. kan du lime et stykke filt ovenpå magneterne, der hvor knivene rammer, eller du kan vælge en gummimagnet, som også kan tåle slagene. Læs mere om, hvordan du limer magneter HER. Du skal bruge en speciel type lim, og så skal du bruge lidt finkornet sandpapir.

Sikkerhedsinformation

Husk at læse information om sikker håndtering af powermagneter, før du køber og bruger magneterne.

Information

Kunder, som købte denne vare, købte også

Relaterede vare