Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Indtast søgeord for at søge...

Søger...

Øv! Der var ingen produkter, der matchede din søgning.

  1. Forside
  2. Insektnet med magneter

Insektnet med magneter

Sommeren byder på mange skønne ting - men også myg og andre irriterende insekter. Og de er jo fine for naturen men knapt så hyggelige at få indendøre. Derfor kan et magnetisk myggenet (også kendt som fluenet og insektnet) være en god løsning.

DIY fluenet til dør

Hvis du er lidt fingernem, kan du sy dit eget fluenet til vindue eller dør og sætte magneter på nettet, så det lukker helt tæt, når du skal igennem døren. Der skal noget vægt til i bunden, hvis det skal lukke automatisk, så en god ting vil være at sy en kile i bunden og lægge en metalstang ind eller måske sætte nogle sten med snore rundt om, som kan fungere som vægtstang, så nettet ikke er så "flyvsk".

Her er en løsning med stavmagneter:

Du kan selv sætte dit myggenet op med 6x13 mm. stavmagneter.

Vi har brugt 6x13 mm. stavmagneter - men du kan også vælge nogle større og stærkere end det.

Det er også muligt at løse med magnetbånd, som lukker gardinet med "overlap". Det skal dog kun bruges på steder, hvor du har tid til at hjælpe det på plads, da strimlerne af magnetbånd lige skal fange hinanden i toppen eller bunden, for at det kan lukke sig selv fast.

Her er løsningen med magnetbånd:

Sæt dit myggenet op med selvklæbende magnetbånd 19 mm.

12 mm. magnetbånd fungerer perfekt til at opsætte dit insektnet.

Vi har brugt 19 mm. magnetbånd med selvklæb, som er nemt at arbejde med, fordi det kan klæbes direkte på fluenettet, men du kan også nøjes med 12 mm. magnetbånd. Og limstrimlen er hvid, så den "camoufleres" med dit fluenet eller myggenet, dér hvor strimlen er synlig.

Du kan også vælge en mere elegant løsning med træ, hvor du nedsænker nogle magneter i hvert stykke træ (husk at parre dem, så de tiltrækker hinanden, inden du limer dem fast):

Brug træpinde og 
 6x6 mm. powermagneter for en mere elegant løsning til fluenet

Vi har brugt 3 stk. 6x6 mm. powermagneter på siden af hver træpind, som er 43 cm. i længden. De er sat fast med dobbeltklæbende tape fra 3M.

Fastgørelse af insektnet til væggen

Når du har lavet dit fluenet med magneter, er det sjældent, at det giver mening at bore huller i væggen til ophængning af myggenettet, så du kan overveje at bruge magnetbånd, som du kan hive af, når det ikke bruges - men så stadig sætte det nemt op igen, når det skal bruges. Magnetbåndet kan klæbe direkte på væggen og på insektnettet. Husk dog at begge dele skal være rene og tørre, så klæben på magnetbåndet kan få godt fat. Du kan også kombinere metal med magnetbåndet, hvis du allerede har noget metal siddende på væggen, eller hvis du synes, at det er pænere end det sorte magnetbånd. Det vil nemlig være synligt med den sorte farve, der er den magnetiske side af magnetbåndet, når gardinet ikke er oppe - og du kan ikke bruge vores hvide magnetbånd til dette, da coatingen spiser en del af magnetismen.

brug magnetbånd med selvklæb i 19 mm eller 12 mm til myggenet.

Her har vi brugt selvklæbende 19 mm. magnetbånd igen. Men du kan nøjes med 12 mm.

Det er også muligt at løse ophængning af gardinet med metal og magneter. Hvis væggen er hvid, kan du vælge en lille metalplade og kombinere den med en hvid powermagnet (eller en anden farve, som gardinet har).

Brug hvid metalplade 10x2 mm og hvid powermagnet 6x3 mm. til dit insektnet

Vi har brugt en hvid metalplade 10x2 mm. og en hvid powermagnet 6x3 mm. pr. punkt på væggen, hvor gardinet skal sættes fast.

Husk at væggen skal være ren og tør, så klæben på metalskiven kan få godt fat.

Tørretid på selvklæb

Husk altid at lade lim tørre i 24 timer, før du for alvor tager din magnetløsning i brug. Så får limen lov til at arbejde sig godt ind i væggen og gardinet, så det sætter sig godt fast.

 

Relaterede produkter - Insektnet med magneter

I tvivl om noget?

Løsningerne kan bruges til alle slags gardiner - ikke kun til et fluenet til dør med magneter. Men det er klart, at der skal regnes lidt på styrkebehov, hvis du skal hænge gardiner op, der er tungere end myggenet og insektnet. Kontakt os derfor gerne, hvis vi skal regne på noget for dig. Vi sidder klar i kundeservice alle hverdage på telefon 71993612 eller på mailen eller chatten.