• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Bestil hverdage før kl. 14 for dag-til-dag levering

Remagnetisering af magneter

Har din magnet mistet styrken? Denne guide handler om, hvordan du kan remagnetisere magneter, der har mistet en del af deres styrke. Så længe du ikke har udsat din magnet for ekstrem varme eller kulde, er det heldigvis ret nemt at gøre din magnet meget magnetisk igen.

Vi skal lige have dig igennem lidt teori først, så du ved, om din magnet har mistet magnetismen permanent, eller om polerne bare er blevet lidt "skøre" og skal ensrettes igen, så magneten igen virker optimalt. Men for at du ved, hvor simpel løsningen er, får du facit med det samme:

___

Løsningen er at bruge en magnet mere
- og ja, det er virkelig så simpelt!
___

Men lad os lige starte med hvilke temperaturer, som standardmagneter* kan tåle - deres såkaldte max. arbejdstemperaturer - for at finde ud af, om magnetismen er mistet permanent eller midlertidigt.

Max. arbejdstemperatur

  • Neodymium tåler op til 80°C men har ingen nedre grænse.
  • Ferrit tåler op til 250°C og ned til -40°C
  • Magnetbånd (og ark) tåler op til 85°C og ned til -20°C

* Ved standardmagnet menes blot, at det er ganske normale neodymiummagneter med N-værdi og ferritmagneter med Y-værdi. Man kan få specialtilpassede magneter, men de er tilvirket til at kunne klare specielle opgaver under højere/lavere temperaturer, så dem berør vi ikke i denne FAQ.

Der er som regel altid en undtagelse til reglen, og det er derfor vigtigt at fortælle, at ovenstående temperaturer kun er vejledende. Jo tyndere en magnet er, desto mere skrøbelig er den. Du vil derfor kunne opleve med magneter på 1 mm. i tykkelsen, at de kan begynde at miste magnetismen allede fra 60°C. Men har du en magnet, der har samme tykkelse som diameter (f.eks. 10x10 mm.), så kan den ofte tåle lidt højere grader (faktisk helt op til 140°C under ideelle omstændigheder). Test det af først, hvis du skal bruge dem i større maskiner el.lign. Men vi anbefaler altid, at man ikke bruger magneterne helt op til max. grænserne for arbejdstemperaturen over længere tid, da det gør opsætningen mere skrøbelig i forhold til tempetatursvingninger.

PS! Ingen nedre grænse for neodymiymmagneter betyder, at du kan putte dem i flydende nitrogen, uden de tager skade.

Ingen tempetaturpåvirkning?

Der er godt nyt, hvis ikke din magnet har været udsat for højere eller lavere temperaturer end dem i listen ovenfor: så er det nemlig ret nemt at remagnetisere din magnet (dvs. give magneten sin magnetisme tilbage).

Som regel skyldes en svag magnet, at magneten har fået en masse slag. F.eks. som når man sætter sine knive op på den magnetiske knivskinne, eller når man lader sine legetøjstog med magnetisk kobling støde sammen igen og igen. Det er noget, de fleste kan relatere til, men slag kan også være i maskiner, hvor maskindelene hele tiden støder sammen og giver magneterne slag, eller hvis du skal løfte metalplader med magneter, hvor selve tiltrækningen sker med høj fart.

Sådan remagnetiserer du magneter

Tag en magnet i hånden og peg den ene ende af magneten i hånden mod den magnet, der skal remagnetiseres. Du finder nemt ud af, hvilken ende af magneten du skal bruge af din ekstra magnet, da der stadig vil være lidt svag tiltrækning/frastødning fra den "gamle" magnet, såfremt den ikke er permanent ødelagt. Du skal bruge enden med tiltrækning.

Kør langsomt hånden med magneten hen over den "gamle" magnet fra den ene ende af med meget lidt afstand mellem de 2 magneter, og tag så magneten væk og opad, når du kommer til den anden ende af den "gamle" magnet. Start igen fra begyndelsen ved at køre langsomt hen over den "skøre" magnet. Du skal forestille dig at tegne et liggende D i luften på samme måde med min. 10 gentagelser. Herefter vil du opleve, at magnetpolerne i den "gamle" magnet er blevet ensrettet, og at din magnet virker igen. Du kan naturligvis fortsætte dette, indtil du opnår den ønskede virkning. Det er bare vigtigt, at du laver dit D i den samme retning hele tiden.

Brug disse magneter til remagnetisering

Disse magneter er et godt bud på gode størrelser, som er nemme at holde, og som har kraft nok til at virke fra den lille afstand, der bliver, når du kører i D form over den magnet, der er blevet "skør":


Du kan i princippet bruge en hvilken som helst størrelse magnet, så længe den er min. samme bredde eller diameter som den magnet, du prøver at gøre magnetisk igen. Vi vil dog ikke anbefale at gå længere ned i størrelsen end disse magneter, selv om den magnet, du skal remagnetisere, er meget mindre. For det bliver noget nær umuligt at holde ordentligt på en mindre magnet end diameter 10 mm., hvis du skal have fuld styr over magneten.

Hvis din gamle magnet er større end 10 mm., kan du findemange flere stærke magneter her.

Kontakt os for mere information

I tvivl? Tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi sidder klar i kundeservice alle hverdage i åbningstiden (og nogle gange også længere end det på mailen), og vi har stor erfaring med at gøre magneter magnetiske igen. Så vi vil gerne hjælpe dig, hvis du er i tvivl om noget.